Menu Luk

Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet

09. december 2005

Den engelske professor C. S. Lewis er forfatteren bag Narnia-serien. Bøgernes store læserskare og popularitet kommer man ikke uden om. Dette til trods blev han i den grad bombet med kommentarer, hvorfor og hvordan han beskæftigede sig med indoktrinering af kristendommen i sine tekster. Han var født ind i, og derved en del af den kristne kultur. Dette var et emne, han med stor interesse debatterede i forskellige sammenhænge. Tydeligvis er det et aspekt, som også gennemstrømmer hans forfatterskab. I sit hjemland blev han i sin levetid betragtet som en kristen apologet, altså en som forsvarer kristendommen. Bøgerne har således ledt til stor diskussion om tolkning og symbolisme. Den blussede op igen, da man i biograferne verden over i december 2005 kunne opleve instruktør og producer fra New Zeland Andrew Adamsons vision af bogen ‘Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet’. 

Det er især scenen, hvor Aslan ligger på stenbordet og ofrer sig, der har sat gang i den diskussion. Nogle mener, det er symbol på Jesus på korset. Derfra går man videre til at finde andre kristne symboler. Det kan der være noget om. Det kan være en diskussions fokus. Det vil jeg ikke definitivt argumentere imod. Sagen er, at det for mig er irrelevant, når jeg ser filmen eller læser bogen, og sætter det i andet perspektiv. Det primære for mig er familien Pevensies historie, og den dynamik der er i søskendeflokken. Filmen er for mig en familiefilm, som man som familien kan nyde, opleve og have en samtale om på forskellige planer. Det synes jeg, der er arbejdet hen mod, som jeg forstår ved at se bonusmateriale på DVD, hvor man ser børneskuespillernes kemi og samspil.  

Filmen ramte pletskud på flere parametre, og blev en succesfilm som kan ses af både voksne og børn. Læser man om den, finder man denne eventyr, fantasy og familiefilm ligger som nummer 55 på listen over de film, som har tjent mest verden over. Den ligger flot an i graduering på IMDb. Her ser man også, at filmen har flottet nomineringer, og vundet priser. Det, jeg lægger mærke til, er, filmen bliver anerkendt med Most Inspiring Movie og Best Movie for Families ved MovieGuide Awards 2006. Jeg noterer mig endvidere, at filmen får priser for bedste make up og kostumer, og den vinder prisen der gives for Outstanding Motion Picture, Animated or Mixed Media hos Sattelite Awards.  

Læs også:  På denne dag for 35 år siden udkom ‘Good Morning, Vietnam’

Narnia-fortællingerne blev til 7 bøger i alt. C.S. Lewis oplevede både 1. og 2. Verdenskrig, som hærgede i forrige århundrede. Hvilket ikke er irrelevant i forhold til Narnia-fortællingerne – jeg mener, vi har helt klart og tydeligt et tema der handler om krig – det både reelt og i fantasylandet Narnia. Det forlyder også, at C.S. Lewis som ikke selv havde børnefamilie, havde børn fra større byer boende under krigen. Hvilket højst sandsynligt har inspireret til Narniafortællingerne.  

I ‘Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet’ befinder vi os først i London. Luftsirenerne lyder, og fjendtlige fly angriber og smider bomber over byen. Familien Pevensie må løbe i beskyttelsesrum. Derefter bliver familiens børn, de to søstre Lucy og Susan og to brødre Peter og Edmund, sendt ud på landet for at bo hos en professor. Der skal de opholde sig, indtil det er sikkert at komme tilbage til byen. Dette er et klassisk billede på, hvad mange familier og børn oplevede under 2.Verdenskrig. 

Mens de er hos professoren, sker der forunderlige ting. Under en gemmeleg finder Lucy rummet med et usædvanligt garderobeskab. Det kan ikke være nogen afsløring, at Lucy forvilder sig igennem pelsjakker og grantræer, og ender i det smukke Narnia. Dette magiske fantasiland får stor betydning for hende selv og søskende. Det viser sig, de dér skal møde deres usædvanlige skæbne. 

Historien er inspireret af virkeligheden, som plottet antyder – dertil er der indskrevet fantasyelement og eventyrelement– ikke forglemme hvad søskendeflokken Pevensie skal igennem og reagere på.  

Det er tekstbog fantasy. Min egen oplevelse af bogen er, at C.S. Lewis lader meget op til læserens egen fantasi og forestillingsevne. I filmen er det tydeligvis instruktøren Andrew Adamsons billede af hvordan Narnia ser ud, der kommer frem. Det kommer han bestemt godt fra. Det er lykkes at skabe en verden, som vi kender med marker og enge, sne, bjerge, flod, træer, ulve, trækslæder, årstidernes kulde og varme og så videre. Realisme var vigtigt for instruktøren – at det skulle være så realistisk og genkendeligt som muligt, selv om historien er fantasy. I mine øjne består filmen visuelt flot med dens blanding af eventyr, fantasy og den virkelige verden. Der er også generel konsensus om, at filmen lægger sig flot og tæt op ad bogforlægget som er givet. Hvilket jeg kan tilslutte mig efter af have læst bogen. 

Læs også:  På denne dag for 35 år siden udkom ‘Moonstruck’

Fordi Narnia er en verden, som ikke er af denne verden, så møder vi mange eventyrvæsner som satyrer, kentaurer og andre mytiske væsner – der er endda et kort møde med julemanden. Der er faunen Mr. Tumnus, som bliver ven med Lucy. Vi møder Mr. Og Mrs. Beaver som kan tale. Ikke at forglemme har vi løvekongen Aslan. Dyrene er skabt meget naturtro. Med special effects har man opnået at skabe dyr, man forstår, ikke er rigtige dyr. Alligevel fungerer de upåklageligt i deres bevægelser og udseende. Blandt andet ser deres pels meget naturlig ud. I DVD-udgavens ekstramateriale, ser man alt det arbejde, der er lagt i for at opnå dette.   

Den hvide heks, som er inspireret af H.C. Andersen Isdronningen, stifter vi også et nærmere bekendtskab med. Det viser sig, hun har et mørkt og koldt greb om Narnia. Hendes slot er en konstruktion lavet af is. Is, kender og ved vi alle, kan skæres til hvilken som helst form. Så igen, noget der er ganske fantasifuldt udført med rod i noget genkendeligt.  

Så jeg vil påstå, man med bravur har lavet en film, vi ikke fortaber os i om det er realistisk eller fantasifuld nok. Ej heller lægger den op til fortabelse i en diskussion om symboler, indoktrinering og kristendom.  

Kort sagt, der er en familiefilm med fin balance mellem det fantasifulde og realistiske – den er spændende, sjov og fornøjelig at se på – der det realistiske, fantasyelementet og familiehistorie er genkendelig, fungerer og engagerende. 

Fotokilde: WALT DISNEY PICTURES/WALDEN MEDIA/KOBAL/REX.

Hvor kan den streames?

Trailer:

Ellen-Karin Myklebust

Skribent