Menu Luk

Moonstruck

25. marts 1988

I årenes løb er der lavet hobevis af romantiske film. Disse kan volde besvær i en samtale om skøn, da filmene i genren ofte er klichefyldte, middelmådige og intetsigende. Filmene lider ofte under, det man på engelsk vil kalde at være ‘cheesy’ og uden reel skuespilkemi mellem protagonisterne. Men i nogle film kan man finde kvaliteter, som gør at filmen er værd at nævne og tale om.

‘Moonstruck’ er en sådan film i min optik. Filmen bliver vist første gang i de danske biografer den 25-03-1988. På filmsiden.dk er der gjort en undtagelse og set bort fra tidligere udgivelsesdato i USA. I stedet vælger man at komme med en på denne dag artikel om filmen ud fra udgivelsesdato i Danmark.

Hvad handler filmen om, og hvilke kvaliteter indeholder den, som gør, at den kendte filmkritiker Roger Ebert tilføjer den på sin liste over ‘Great Movies’?

I ‘Moonstruck’ er protagonisten Loretta. Hun har gråsprængte stænk i håret, og arbejder som bogholder i det lille italienske samfund i New York. Hun dater bachelordrengen Johnny. Han har planlagt at fri til hende. Alligevel bliver frieriet uden forlovelsesring og nødtørftigt ned på knæ, da det dyre og gode jakkesæt ikke må blive ødelagt. Loretta siger ja foran hele forsamlingen på den populære lokal italienske restaurant. Samme aften må Johnny tage flyet, som en ældre dame har kastet forbandelse over, til Sicilien og være ved hans mors dødsseng. Inden afgang bliver Loretta af Johnny bedt om at invitere broderen Ronny til festlighederne – trods der i 5 år har været ondt blod imellem de to brødre. Dagen efter opsøger Loretta Johnnys bror, brødbageren Ronny, der kommer stinkende dej ind i ovnen, og som skruer volumen op på det højeste til operamusik. Ronnys liv er uden romantisk kærlighed, fordi han mener, han mistede sin brud grundet sin afskårne hånd. Loretta mener hun er uheldig i kærlighed, da hendes ægtemand døde i en busulykke. Ak og ve. Livet har sine uransagelige veje. Netop i disse dage stråler fuldmånen, og er stor og rund som en kæmpe pizza. Magien får frit lejde. Moderne mirakler er ikke nødvendigvis, det du forestiller dig.

Læs også:  På denne dag for præcis 81 år siden udkom 'How green Was My Valley'

Allerede titlen ‘Moonstruck’ kan for nogen indikere, vi at har med en film at gøre, som hurtigt bliver betragtet som skør og halvtosset. Det er der sikkert noget om, som jeg ikke skal gå i rette med. Filmen har jeg set utallige gange, og står som en af mine favoritfilm på Letterboxd. Hver gang jeg ser den bliver mine lattermuskler trænet og holdt ved lige. Måske skal man være italiensk-amerikansk filmkritiker, være fra New York og ikke kunne lide en romantisk komedie for at være på den negative side og give filmen hård medfart. Faktum er, at filmen generelt set er blevet vel modtaget. På IMDb bliver den vurderet med det høje tal 7,1 af flere tusinde. Under punktet ‘User Reviews’ bedømmer flest bidragsydere filmen positivt, og kvitterer med et højt tal i deres vurdering. Dertil ser man, den vandt 3 Oscars, har vundet flotte priser og nomineringer bag sig. Anerkendte filmkritikere bruger positive vendinger om filmen – i egen formulering bliver det til, det er en fængslende komedie, som er en morsom hyldest til kærligheden og livet, og man kan ikke glemme denne italienske familie. Cher bliver rost for sin performance som Loretta Castorini. Nicolage Cage får også rosende ord for sit karakterportræt af Ronny Cammareri.

Læs også:  På denne dag for 90 år siden udkom ‘Sons of the Desert’ med Gøg og Gokke

Personligt nyder jeg filmen, da den er livsbekræftende med humor og håb. Den giver et meget klart og tydeligt stemningsbillede. Livets mange facetter bliver beskrevet på en munter måde. Ikke mindst har den opera, italienske ord og fraser, minestrone og pasta på menuen. Månen og magien er i spil, og skuespillerne yder en fantastisk performance, og giver karakternene og det italienske samfund i New York en forestilling. Derfor bliver det for mig og mange andre en film, man ser igen og igen.

Hvor kan den streames?

Trailer:

Ellen-Karin Myklebust

Skribent