Menu Luk

Black Panther

29. januar 2018

Marvel Cinematic Universe har i løbet årene præsenteret os for superheltefilm med karakterer som Iron Man, Thor og Star Lord samt film som ‘Captain America’, Avengers, ‘Ant-Man‘, ‘Hulk’ og ‘Spiderman’. Alle film jeg bare måtte se i biografen. Det er underholdning og morskab for alle pengene, og altid en fornøjelig oplevelse jeg ikke vil gå glip af. Filmene har stor fokus på det visuelle og special effects, hvilket er en forfriskende adspredelse fra andre film. Når dette er sagt, mangler filmenes historie for mig et dybere lag. Jeg finder det overfladisk, trods det handler om at redde planeten Jorden eller universet fra destruktion eller onde trusler. Det blev aldrig til et filmunivers, jeg ønsker at forstå mere af eller sætte mig ind i karakterernes personlighed og så videre. Ej heller går jeg op i “faserne”. 

I 2018 får ‘Black Panther’ premiere. Min første tanke er,  at det er en ny superheltefilm i rækken som skal imponere os med farlige og umenneskelige stunts, CGI, flotte kostumer og så videre. Efter at have set ‘Black Panther’ r’får jeg for første gang en anderledes oplevelse af en superheltefilm. I min optik kører filmen på forskellige strenge end fra andre superheltefilm. Det er noget nyt og atypisk, spørger man denne filmseer. I denne artikel vil jeg kort nævne filmens superhelte elementer, og hvad jeg mener, Black Panther ellers har at byde på. 

Søger man på google omkring superheltefilm, finder man blandt andet følgende citat. 

Læs også:  På denne dag for 33 år siden udkom filmen ‘Ghost'

“A superhero film (or superhero movie) is a film that focuses on the actions of superheroes. Superheroes are individuals who possess superhuman abilities and are dedicated to protecting the public. These films typically feature action, adventure, fantasy, or science fiction elements”. Jeg tillader ordene at inspirere mig til næste tekstpassage, trods de ikke er skrevet af mig.  

‘Black Panther’ opfylder det at være superhelt film på disse parametre. Vi har landet Wakanda, som er et fiktivt land i det østlige Afrika. Landet har en særlig ressource, man kalder vibranium. Dette fiktive materiale optager, lagrer, og frigør kinetisk energi. Dette materiale er vitalt og vigtig for landet. Man kan producere avanceret højteknologi ved brugen af vibranium. De fremstiller våben og transportmidler af vibranium også videre. (Det er blandt andet det Captain Americas våbenskjold er lavet af). Materialet er også med til at beskytte og omslutte Wakanda med et skjold for omverdenen.  På den måde er landet lukket. Fordi vibranium er et usædvanligt og stærkt materiale, er der flere nationer, som gerne vil købe eller have fingrene i det på tvivlsom måde. Wakandas ledere ser, de derfor må være forsigtige, så vibranium ikke lander i de forkerte hænder, og bliver brugt til ødelæggende magt og krigsudførelse. Her bevæger vi os tydeligt i adventure, fantasy og science fiction-genren.  

T’Challa (Chadwick Boseman) er blevet landets konge efter hans fars død. Hans søster Shuri (Letitia Wright) er i sit laboratorium i gang med at lave ham en ny Black Panther dragt. Den fremstiller hun af vibranium. Det giver T’Challa de fornødne superkræfter, han har brug for i de kommende udfordringer. Han skal retmæssigt kræve sin plads som konge, da pladsen på tronen bliver udfordret. Her ser vi en kulturel, traditionsbunden del af Wakanda som land i Afrika. Det er visuelt flot med kostumer og lokation. Musikken understøtter også dette på flot.  Her har vi action delen, som også viser, der i Wakanda er opstået uenighed blandt befolkningen som skal tackles. Han er også udfordret med hensyn til, hvordan han som ny konge skal føre Wakanda som nation ind i en ny æra i åbenhed og samarbejde med omverden og dens politiske ledere.  

Læs også:  På denne dag for 25 år siden udkom filmen ‘Titanic’

Jeg finder, det handler om raceforskelle, politik, samarbejde mellem nationers ledere og så videre. Et ord man også kan tilføje, er humanisme. Uden at disse emner i filmen bliver analyseret, og undersøgt dybt til bunds, giver dette for mig en anderledes interessant superheltefilm.  Filmen ser jeg, har et virkelighedsnært udsyn på den måde. Jeg bliver bekræftet i min antagelse i små klip fra YouTube, hvor Chadwick Boseman og instruktør Ryan Coogler udtaler sig om filmen.  Derfor kan jeg anbefale at se denne film. Der er sci-fi krydret med action et sæt af vigtige universelle temaer på en ganske håndgribelig måde.

Hvor kan den streames?

Trailer:

Ellen-Karin Myklebust

Skribent