Da jeg besluttede at ville skrive om filmen ‘The Revenant’, stillede jeg mig selv spørgsmålet om, hvorfor en western er relevant og interessant i vores tid og moderne samfund. Jeg går på Google, og skriver i søgefeltet “do we need western”, og følgende citat kommer frem: “Westerns are the backbone of American film, an enduring genre that’s adaptable and amenable to current thoughts, feelings and political sensibilities. These are films now being made even more essential by voices previously often excluded by the form”. Jeg kan desværre ikke sige, hvem der har skrevet disse ord. Men jeg tillader mig ordene at være inspiration til denne artikels vinkel.

I en opsummering er westerns en filmgenre, som indeholder mange lag. En westernhistorie består af helte og heltinder, romantik, komik, tragedie, action, våbenkampe mellem for eksempel mexicanere og nordamerikanere eller kampen for landet mellem indianere og nybyggere. Der er bisonokser, bjørne, ulve og vilde heste på prærien og i bjergene og anden underskøn natur. Alt sammen noget som fortæller om en historisk periode i USA, som man kan lære noget af.

I en samtale om western støder man måske også på ordet læderstrømpewestern. Ifølge det mest plausible jeg kan finde om, hvad det betyder, stammer fra en side om den amerikanske forfatter James Fenimore Cooper. Angiveligt er det øgenavnet og eller titlen på forfatterens helteskikkelse i fem af hans romaner. Læderstrømpewestern bruger nogle om en historie eller film, som handler om en karakter der levede blandt nybyggere og indianere i USA i pionertiden. Karakteren ved også at leve med og begå sig i naturen, og er en mytisk jægerskikkelse.

Filmen ‘The Revenant’ kan man i forbifarten kalde en læderstrømpewestern.  Protagonisten er en jæger. Hans hustru er en indianerkvinde, med hvem han har en søn. Som historien skrider frem, viser han sig som en overlever, der har færten af både jagten og flugten. Ved ovenstående forstår vi, hvilke bestanddele plottet består af. I filmen er det en voldsom og blodig affære.

Leonardo DiCaprio spiller Hugh Glass, som er vores protagonist. Ifølge IMDb havde The Academy indtil denne film kun nomineret ham for skuespilpræstationer i hovedroller i film som ‘What’s Eating Gilbert Grape’,‘ The Aviator’, ‘Blood Diamond‘ og ‘The Wolf Of Wall Street’.  Trods disse film og hans skuespil i disse i den grad bliver anerkendt og får positiv omtale, og ligger flot an i rating. Han modtager så med denne rolle sin første Oscar. Det er velfortjent. Skuespillet vidner om dedikation til rollen på flere områder.

Denne rolle krævede meget af ham. De ting, som jeg vil nævne, er også med til at gøre filmen værdig at se og unik. For eksempel var og er det det ikke nemt at finde steder med sne nok. For at finde passende locations til en scene, måtte man langt ud til fjerntliggende steder i naturen på svært ufarbare veje. Leonardo DiCaprio måtte meget tidligt op for at makeupartisten kunne gøre sit arbejde, inden man skulle filme dagens scene. Instruktøren insisterede også på lyssætningen skulle være naturlig. Dette gav noget udfordringer med hensyn til at få en scene skudt og wrapped i rette øjeblik og vindue af solens lys. Historien lyder også, at skuespilleren insisterede på at spise ægte rå bisonlever. Ifølge ham selv var og så gele-replicaen man havde ikke ægte nok ud. Selv om Leonardo angiveligvis er vegetar, spiste han noget af dette kødstykke. Man skal ikke glemme Leonardo DiCaprio har fortalt, at han under optagelser til filmen var udsat for lave og kolde temperaturer, så han blev forkølet, og udsatte sig flere gange for at få hypotermi.

Ikke blot viser det sig fysisk udfordrende i disse dage, at skulle skyde en film med en historie med alt, hvad protagonisten Hugh Glass går i gennem. Det i kombination med den historiske setting, naturens luner i dag og den gang samt en karakterdrevet hævnhistorie, bliver det relevant i dag på flere fronter. Det er en historie om naturen, og hvordan man som mennesker kan overleve i den. Det er en kommentar til dagens klimasituation og debat. Der er også en kommentar til, hvordan forskellige kulturer og mennesker behandler hinanden.

Alt ovenstående med det flotte kameraarbejde bliver filmen relevant og interessant for vores tid. Historien med, hvad man som filmhold gik igennem, sætter det hele i perspektiv. Det er en kommentar til klimasituationen. Vi lærer noget om, hvad en person går igennem og gør for at overleve i en tid meget anderledes end vores. Tænk blot over, hvordan og hvad man selv ville gøre, hvis man var i en situation, hvor man som nutidens menneske skulle overleve i naturen.