Paul Dano:
Top 10 bedste film
Indledning
En af vores tids bedste skuespillere, og en af mine absolut favoritter, er den 38-årige New Yorker Paul Dano. Paul startede sin karrierer på de skrå brædder og filmdebuterede i ‘The Newcomers’ i år 2000. I 2007 vandt han en Screen Actors Guild award for sin rolle i ‘Little Miss Sunshine’ og har blandt andet også været nomineret til en BAFTA og en Golden Globe award. I løbet af hans, indtil videre, 22-årige lange filmkarriere, har han haft mulighed for at spille overfor nogle af de største skuespiller gennem tiden, såsom Toni Collette, Daniel Day-Lewis og Jake Gyllenhaal.
I denne top 10 har jeg taget udgangspunkt i mine egne holdninger til filmene, og det er derfor ikke baseret på vurderinger fra IMDb eller andre ligende steder. Listen er rangeret fra værst til bedst, dette betyder dog ikke at 10.-pladsen er dårlig.
10: Looper (2012)
Instruktør: Rian Johnson
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Paul Dano
Denne virkelig skøre film, er for mig langt fra at være på niveau med de andre film på listen, derfor har den også fået den tvivlsomme ære at være på sidste pladsen. ‘Looper’ er en Sci-Fi fortælling om nogle leje-snigmordere, der rejser i tiden for at gøre det af med deres mål. Paul Dano har blot en birolle, men han er altafgørende for hele fortællingen, som denne nervøse og ængstelige ven til hovedkarakteren.
Hvor kan den streames?
9: Ruby Sparks (2012)
Instruktør: Jonathan Dayton, Valerie Faris
Medvirkende: Paul Dano, Zoe Kazan, Annette Bening, Antonio Banderas
I denne romantiske komedie, spiller Paul Dano en forfatter hvis hovedperson kommer til live. Hovedpersonen, Ruby, er Calvins drømmekæreste. Historien i ‘Ruby Sparks’ er helt unikt og opfindsom. Den sætter gang i mange samtaler om relationer og magt. Da Ruby begynder at trække sig væk fra Calvin, bruger han sin skrivemaskine til at tilpasse hendes karakter, så hun bliver ved med at elske ham. Paul Dano er igen fuldkommen fremragende.
Hvor kan den streames?
8: Love & Mercy (2014)
Instruktør: Bill Pohlad
Medvirkende: John Cusack, Paul Dano, Elizabeth Banks, Paul Giamatti
‘Love & Mercy’ er en biografisk dramafilm, der følger Brian Wilson, lederen af The Beach Boys, på forskellige tidspunkter i hans liv. Filmen veksler mellem 1960’erne og 1980’erne. Paul Dano spiller Wilson i 60’erne, mens John Cusacks spiller 80’er versionen. Paul Dano blev nomineret til en Golden Globe for sin rolle og mange mener faktisk, at han burde have spillet Wilson i begge tidsaldre. Jeg kan ikke få nok af Paul Dano, så det havde jeg også meget gerne set.
Hvor kan den streames?
7: Little Miss Sunshine (2006)
Instruktør: Jonathan Dayton, Valerie Faris
Medvirkende: Steve Carell, Toni Collette, Greg Kinnear, Paul Dano
‘Little Miss Sunshine’ handler om en dysfunktionel familie, der tager på roadtrip, efter datteren har kvalificeret sig til en skønhedskonkurrence. Paul Dano spiller teenagesønnen Dwayne, som ikke vil tale igen før han har fuldført sit livsmål om at blive pilot. Største delen af filmen hører vi ikke ét ord fra Paul Dano, og på trods af det, så han et guldkorn i alle scener han er med i, og når vi endelig høre ham tale, er det som en kæmpe befrielse.
Hvor kan den streames?
6: 12 Year A Slave (2013)
Instruktør: Steve McQueen
Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Michael Kenneth Williams, Michael Fassbender, Paul Dano
Verdenen kan desværre ikke løbe for sin fortid. ’12 Years A Slave’ fortæller den sandfærdige historie om Solomon Northup som bliver solgt til slaveri 1840s New York. Paul Dano har blot en birolle i denne film, men til en scene hvor han skal tæskes og piskes, fortæller han til GQ, at Chiwetel var virkelig god til at holde igen med hans slag og pisken, men han måtte bede Chiwetel om at piske ham rigtigt, for som han selv siger “I just felt so stupid. I was like, just hit me with the whip, ’cause I don’t wanna have to act this”.
Hvor kan den streames?
5: Okja (2017)
Instruktør: Bong Joon Ho
Medvirkende: Seo-hyun Ahn, Jake Gyllenhaal, Tilda Swinton, Paul Dano
Skulle det være gået din næse forbi, så vandt Bong Joon Ho en Oscar for bedste film, bedste instruktør, bedste originale manuskript og bedste udenlandske film, for hans film ‘Parasite’ som udkom i 2019. Og det er langt fra Bong Joon Hos eneste filmperle. 2 år forinden udkom filmen ‘Okja’, som er lang fra en klassisk Hollywood produktion, selvom en del Hollywood stjerner dukker op. Paul Danos rolle i denne film er ikke superstor, men når han er på skærmen, så er han virkelig uimodståelig.
Hvor kan den streames?
4: There Will Be Blood (2007)
Instruktør: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Daniel Day-Lewis, Paul Danom, Ciarán Hinds
Efterhånden har de færreste ikke hørt filmcitatet “I drink your milkshake”, men jeg kan blive i tvivl om hvor mange der egentlig ved hvilken film citatet kommer fra. Denne perle af en film, må man hvert fald ikke snyde sig selv for. En i forvejen fantastisk skuespiller, Daniel Day-Lewis har måske aldrig været bedre. Både manuskript og instruktion er i absolut topklasse i filmen ‘There Will Be Blood’.
Hvor kan den streames?
3: Prisoners (2013)
Instruktør: Denis Villeneuve
Medvirkende: Hugh Jackman, Jake Gyllenhaal, Terrence Howard, Paul Dano
‘Prisoners’ var den første film med Paul Dano som jeg så. Ikke nok med at filmen er et mesterværk i sig selv, hvor både Hugh Jackman og Jake Gyllenhaal spiller nogen af deres bedste roller, så har vi også Paul Dano der gør lige så. Hans creepy skuespil, mimik og sprog gør at man holder øje med ham i hele filmen, og med måden som filmen slutter på, stiger forståelsen for hele karakteren.
Hvor kan den streames?
2: The Batman (2022)
Instruktør: Matt Reeves
Medvirkende: Robert Pattinson, Zoë Kravitz, Jeffrey Wright, Paul Dano
I år var vi så heldige, at Matt Reeves fik mulighed for redde alt det som DC ellers havde ødelagt for deres superhelte. Sikke en tilbagekomst vores helt har i ‘The Batman’, og ikke mindst Gækkeren, bedre kendt som The Riddler. I mange år har Jim Carrey stået for den eneste filmversion af The Riddler, men denne gang har vi fornøjelsen af Paul Dano, som tager karakteren i en helt anden retning, og på ingen måde skuffer.
Hvor kan den streames?
1: Swiss Army Man (2016)
Instruktør: Dan Kwan, Daniel Scheinert
Medvirkende: Paul Dano, Daniel Radcliffe, Mary Elizabeth Winstead, Richard Gross
Denne film er ikke som de fleste andre. Filmen starter med en fyr på en ødet ø, som står klar til at sparke kassen væk under hans fødder, for så at hænge sig selv. Men samtidig skyller der et pruttende lig ind på stranden. Herfra tager historien ellers fart, og det ender med at være den smukkeste fortælling, som jeg nogensinde har set.
Hvor kan den streames?
Bonus anbefaling
Er du ligeså skør med Paul Dano som mig, så har GQ lavet en youtube-video som jeg også vil anbefale dig at se. Her gennemgår Paul Dano nogle af hans mest ikoniske roller og fortæller også lidt om hvordan det var bagom kameraet.