Streaming-guide til sommergys: Gyserfilm, som foregår om sommeren
Uanset om det koldt og mørkt udenfor, sne, regn eller sol, så kan man altid se en god gyser. Så her er en liste til dig, som gerne vil have nogle gyserfilm med sommerferie-tema. Der er både menneskeædende hajer, skumle svenske kultister, ækle mutanter og mytologiske væsner. Filmene kan alle findes på streaming i Danmark:
The Ritual (2017)
En gruppe engelske mænd tager på vandretur sammen i den svenske natur efter en tragedie, hvor en af deres venner mistede livet. De får forvildet sig ind i de dybe svenske skove og støder til deres store ulykke på et overnaturligt væsen, som ikke vil dem det godt.
The Ritual er en meget stemningsfuld gyser med flere lag. Hovedpersonen går fra at være en kujon til at skulle finde mod til at kæmpe igen, selvom det måske godt kunne være mere tydeligt portrætteret i filmen. Men filmen formår at skabe et fantastisk univers, og designet af filmens monster er virkelig imponerende – skræmmende!
Midsommar (2019)
Sverige er åbenbart et skræmmende land. Måske noget ved de store smukke skove, dybe søer og de næsten fe-agtige flickar? I al fald er her endnu en ikke-svensk gyserfilm, som foregår i Sverige. Den hypede amerikanske instruktør Ari Aster (Hereditary, 2018) står bag denne gyserfilm, hvor en flok amerikanere tager til Sverige for at deltage i en midsommer-festival. Selskabet er A24, som har ry for at lave film, der nærmer sig arthouse, og dét kan man mene om, hvad man vil.
Midsommar har en knap så Hollywoodsk-skematisk tilgang til at lave film og lever højt på stemning. Den har tydeligvis inspiration fra andre ”folk-horror-film” som den kultdyrkede The Wicker Man (1973) og er bestemt de to og en halv time værd, hvis du gerne vil se en gyserfilm, som skiller sig ud fra metervaren.
Wrong Turn (2003)
Film om ækle, indavlede menneskelige monstre er blevet en subgenre indenfor horror lige siden Wes Cravens The Hills Have Eyes (1977) eller Tobe Hoopers The Texas Chainsaws Massacre (1974). Denne film virker da også inspireret af især førstnævnte, hvor en gruppe unge mennesker ude på landet i USA tager et dårligt valg på deres vej og kommer ind på et territorium for en gruppe indavlede mænd, som dræber dem én for én.
Denne film fik lang række efterfølgere. Filmen har hverken et interessant persongalleri eller det stærkeste plot, idet det kan virke repetitivt, men hvis du er til slasher-genren, vil du nok synes, at filmen er ok underholdning.
The Hills Have Eyes (2006)
Den originale The Hills Have Eyes er ikke pt. at finde på streaming i Danmark (kun leje), men det er remaket derimod, og det er faktisk ikke så ringe endda, for undertegnede finder faktisk, at remaket er bedre end originalen.
Plottet er meget simpelt, idet en familie tager på ferie på landet i USA, hvor de ikke burde (ja, igen den fortællermæssige trope), og møder en række radioaktivt-muterede mennesker, som tager sig af familien på grusom vis.
Jaws (1975)
Spielbergs klassiske film Jaws (dansk: Dødens gab) om en hvid dræberhaj, som terroriserer et lille øsamfund på USA’s østkyst, skal selvfølgelig være med på en liste over gyserfilm, som foregår om sommeren: De badende mennesker på strandene på Amity Island mister helt lysten til at stikke tåen i havet, da en stor hvid haj begynder at dræbe flere mennesker langs kysten. Den nyligt ansatte sheriff Brody allierer sig med marinebiologen Hooper samt den brovtende hajjæger Quint for at sætte en stopper for det menneskeædende uhyre.
Jaws blev ikke uden grund nomineret til flere Oscar-statuetter, herunder for Bedste film. Filmen er egentligt mere en adventure-film men har flere klassiske scener – også nogle der kan skræmme dig. John Williams ikoniske score til filmen spillede ikke her mindst en stor rolle. Samspillet imellem de tre mandlige hovedroller er filmens helt store styrke. Scenen med Quints monolog om hajangrebene på besætningen