Total Recall

Skrevet af Peter Skjøtt

Putter man Arnold Schwarzenegger, Michael Ironside og Sharon Stone i en film der handler om hemmelige spionmissioner på Mars, mystiske drømmerejser og ældgammel alienteknologi, har man den perfekte opskrift på en bindegal actionfyld science fiction film. Heldigvis for os, gjorde instruktør Paul Verhoeven netop dette, da han i 1990 lavede ‘Total Recall’. En film som fortjener at blive set, selv 30 år efter dens udgivelse.

Douglas Quaid, spillet af Schwarzenegger, har de mærkeligste drømme om Mars, og det på trods af at han aldrig har været der. Til Qauids hustrus (Sharon Stone) store bekymring, drømmer han også om en mystisk kvinde han aldrig har mødt. En pludselig indskydelse får Quaid til at besøge et firma der er istand til at plante falske ferieminder i hans hukommelse, og her vælger han ferien ”Rejse til Mars”. Ikke overraskende går behandlingen galt, og udløser måske noget som har været gemt væk, dybt inde i Quaids underbevidsthed. Før han ved af det, jages han vildt af ukendte fjender og i et desperat forsøg på at komme fjenderne til livs og vinde hans liv tilbage, rejser han til Mars for at komme til bunds i sagen. Men hvor meget af det er sandt, og er der overhovedet blevet plantet falske minder i hans hukommelse?

Har man aldrig set ‘Total Recall’ før, er der to ting man skal vide. Nummer et – ‘Total Recall’ kostede 63 millioner dollars at lave, og var datidens dyreste filmproduktion. Nummer to – Paul Verhoeven opgav en respektabel arthouse instruktørkarriere i Holland til fordel for en karriere i Hollywood, med sit nyudviklede modus operandi der primært bestod i at give anmelderne fingeren imens han pløkkede og bombede alt han kunne komme i nærheden af med et filmkamera. Kombinationen af disse to ting, blev til denne larmende, steroidepumpede fortolkning af Philip K. Dicks novelle ‘We can remember it for you wholesale’. Men fungerer det så?

‘Total Recall’ ringer måske ikke helt så mange klokker i den kollektive actionfilm-bevidsthed som eksempelvis ‘Terminator 2’ eller ‘Predator’, men det gør den ikke mindre seværdig. Historien er bindegal, sjov skruet sammen og visuelt er filmen en special-effects guldmine. Arnold leverer en af sine sidste oprigtigt seværdige actionpræstationer, og idéen om hemmelige spionmissioner på Mars og drømme som måske/måske ikke er drømme, men virkelighed, gjorde ‘Total Recall’ til en vaskeægte Hollywood rutsjebanetur. Med andre ord; Ja, det fungerer skidegodt!

Har du aldrig set ‘Total Recall’, er der hermed en anbefaling til at få den set. Både for det hektiske og visuelle actiondrøn den er, men også for at mindes en tid hvor action og effektfilm kunne mere end bare være middelmådigt underlødig underholdning.