Halloween Kills

De seneste dage har været omgivet af nyheder til den kommende gyser Halloween Kills – heldigvis flest gode, men også én dårlig.

Horrorikonet Michael Myers er nemlig tilbage – igen, igen – men filmen, der oprindeligt skulle have haft premiere til oktober i år, er blevet rykket til samme måned i 2021. Det sker som et resultat af COVID-19, som stadig hærger i USA.

Nyheden om den nye premieredato blev fulgt op af det første, korte kig på ‘Halloween Kills’, der fortsætter hvor Halloween fra 2018 slap. Faktisk kun få minutter efter den sidste films afslutning.

Teaseren giver os en indikation om, hvordan Michael Myers kan have overlevet Halloweens afslutning, og vi ser Jamie Lee Curtis bevise, hvorfor hun er filmbranchens bedste scream queen!

Den nye ‘Halloween Kills’ samler netop en række af den originale films personligheder igen. Herunder er Jamie Lee Curtis altså tilbage i rollen som Laurie Strode, mens den originale skaber John Carpenter fungerer som executive producer og komponist.

Begge har været ude og rose instruktør David Gordon Greens vision med franchisen, der forventes at blive en ny Halloween-trilogi, som afsluttes med den planlagte Halloween Ends.

Jamie Lee Curtis kalder ‘Halloween Kills’ et mesterværk på Twitter i forbindelse med, at hun ærgrer sig over udsættelsen, men lover, at det bliver ventetiden værd.

Instruktør: Ric Roman Waugh

Medvirkende: Gerard ButlerMorena BaccarinScott Glenn

Premiere: Halloween Kills forventes at få premiere den 14. oktober 2021.

– Skrevet af Martin Larsen

(Kilde: kino.dk)