Tillykke med de 45 år

Bradley Cooper

Skuespiller

5. januar 1975

Bradley Cooper er en Oscar-nomineret amerikansk film-, teater-, og fjernsynsskuespiller. Han slog først igennem på det store lærred med hitkomedierne Tømmermænd i Vegas, Wedding Crashers samt tv-serierne Alias og Nip/Tuck. Hans store gennembrud som seriøs skuespiller kom dog for alvor først med hans hovedrolle i den Oscar-vindende komediedrama Silver Linings Playbook, en rolle som genererede en Bedste Skuespiller-nominering ved Oscar-uddelingen i 2013, og som har etableret ham som en af sin generations mest lovende og populære Hollywood-skuespillere.

Lidt om karrieren

Cooper begyndte sin professionelle skuespillerekarriere i tv-serien Sex and the City i 1998. Han var også vært ved Lonely Planets Trek in a Wild World i 2000, havde sin filmdebut i filmen Wet Hot American Summer i 2001, før han endte i sin bedst kendte rolle som Will Tippin i den succesfulde tv-drama-serie Alias. Han vendte tilbage til Alias to gange efter at have forladt showet i 2003 og han medvirkede i den kortlivede tv-serie Miss Match samme år.

Cooper medvirkede i familiefilmen I Want to Marry Ryan Banks og medvirkede som regelmæssig gæst i tv-serien Jack & Bobby. Han spillede den populære skurk Sack Licker i komediehittet Wedding Crashers og han medvirkede i filmen Failure to Launch som ven af Matthew McConaugheys karakter. Cooper spillede hovedrollen i sitcommet Kitchen Confidential, der var baseret på en fortælling af Anthony Bourdain, der havde premiere i september 2005. Distributørerne annocerede i 2005 at serien blev aflyst pga for lave seertal.

I marts 2006 medvirkede Cooper i Three Days of Rain på Broadway sammen med Julia Roberts og Paul Rudd.

I 2007 medvirkede Cooper i 5. sæson af Nip/Tuck som Aidan Stone, en fjernsynsstjerne i det fiktive show Hearts ‘N Scalpels, i hvilken Christian og Sean giver deres råd om “rigtige” plastikoperationer for at give tiltro til showet og få omtale til deres nye praksis i Los Angeles. Cooper medvirkede også over for Jim Carrey i filmen Yes Man fra 2008.

I 2009 medvirkede Cooper i Han er bare ikke vild med dig sammen med Ben Affleck, Jennifer Aniston, Drew Barrymore, Jennifer Connelly, Kevin Connolly, Ginnifer Goodwin, Justin Long og Scarlett Johansson.

Derud over spillede Bradley også med i den populære film The Hangover, hvor han havde en af hovedrollerne som charmetrolden Phil. Denne serie af 3 film blev indspillet i år 2009, samt 2011 og 2013

Vi har set – A Star is Born: Encore

Bradley Cooper spillede hovedrollen, Jack, i storfilmen A Sar Is Born med Lady Gaga. Filmen er den tredje genindspilning af dramafilmen Hollywood bag kulisserne (med Janet Gaynor og Fredric March i rollerne) fra 1937. Den første genindspilning af Hollywood bag kulisserne var en musical som havde premiere 1954 med titel En stjerne fødes (med Judy Garland og James Mason i rollerne) som igen i 1976 forvandles til en rock musical (med Barbra Streisand og Kris Kristofferson i rollerne).

Den berømte rockstjerne Jackson Maine (Bradley Cooper) opdager stortalentet Ally (Lady Gaga) på en bar for dragartister. De indleder et forhold, og Ally kommer med på Jacksons turné, hvor hun opdages af et berømt pladeselskab som vil gøre hende til en stjerne. Jackson bliver jaloux, samtidig med at hans egen karriere er i fare på grund af store mængder alkohol og narkotika. I tillæg er Jackson på vaklende grund med sin storebror og turnémanager Bobby (Sam Elliott).

– Tillykke fra hele Filmsiden