Tillykke med de 52 år

Daniel Craig

Skuespiller F: 2. marts 1968

Lidt om karrieren

Daniel Craig blev født i Chester og boede i Liverpool med sine forældre Olivia Williams og Timothy John Wroughton Craig og søsteren Lia Craig

Som ung gik Daniel på Hilbre High School og senere på Calday Grange Grammar School. I en alder af 16 år flyttede han til London og blev en del af National Youth Theatre. I 1991 tog Daniel sin endelige eksamen fra Guildhall School of Music and Drama.

Daniel Craig havde små roller og fik sin første hovedrolle i 1996 i BBC-serien Our Friends in the North og senere i Love Is the Devil: Study for a Portrait of Francis Bacon- en såkaldt “Biopic” (Biografi-film) og tv-dramaet: The Ice House.

Det store internationale gennembrud kom i 2001 med rollen som rivalen og elskeren Alex West i Lara Croft: Tomb Raider. Det medførte større og større roller i film som: Sylvia (2003), Layer Cake (2004) og Steven Spielbergs München (2005).

Valget af Daniel Craig som den nye James Bond blev modtaget blandet; nogle var begejstrede for ham, som de mente kunne give James Bond noget dybde og charme, mens andre mente at det var en brøler, da Daniel Craig ikke ser ud, som James Bond normalt ser ud. Men ligeså hurtigt som kritikken var kommet, ligeså hurtigt faldt den til jorden, da Casino Royale fik premiere d. 14. november 2006. Anmelderne var begejstrede for Daniel Craig. Senere kom Quantum of Solace på banen, for d. 7. november 2008 havde den premiere i Danmark. Skyfall udkom i 2012 og senere kom Spectre i 2015.

– Tillykke fra hele Filmsiden