Tragisk ulykke: Alec Baldwin skyder filmfotograf

Alec Baldwin in Blue Jasmine (2013) – Under indspilningen af en ny film har skuespilleren Alec Baldwin skudt to personer. En kvinde har mistet livet

En kvinde er død og en mand såret, efter at de blev skudt under indspilningen til en ny film, som Hollywood-stjernen Alec Baldwin medvirker i.

– To mennesker blev skudt under indspilningen af en scene i westernfilmen “Rust”, siger sheriffen i Santa Fe, der er hovedstaden i delstaten New Mexico, i en udtalelse.

Ifølge flere amerikanske medier, herunder CNN og BBC, oplyser politiet i Santa Fe, at det var Alec Baldwin, der affyrede skuddene ved et uheld. Den afdøde kvinde var filmfotograf og manden, som er såret, er filminstruktør.

Hændelsen efterforskes
Den 42-årige afdøde kvinde blev straks efter ulykken bragt til University of New Mexico Hospital, mens det andet skudoffer, en 48-årig mand, blev kørt til et andet hospital med ambulance.

Her modtager han akutbehandling, lyder det fra sheriffen, der samtidig oplyser, at hændelsen nu vil blive efterforsket.

– Ifølge efterforskere viser det sig, at scenen, der blev filmet, involverede brugen af et rekvisit-skydevåden, da det blev affyret. Kriminalbetjente efterforsker nu, hvordan og hvilken type af projektiler lyder det.

Den 63-årige Hollywood-stjerne Alec Baldwin er med til at producere “Rust”. Han spiller også karakteren Harland Rust i filmen- en lovløs person, hvis barnebarn bliver dømt for drab.

Kilde TV2.dk