Tenet

Filmen Tenet, er nyeste projekt af mesterinstruktøren Christopher Nolan, sjældent har der været så store forventninger til en film som til Tenet.

Den nye trailer til Nolans første film siden ‘Dunkirk’ er netop landet, og her bemærker man blandt andet, at der ikke er angivet nogen premieredato. Som vi skrev forleden, kræver studiet bag, Warner Bros., at mindst 80 procent af verdens biografer er åbne, før de tør slå an på en premiere på den 205 millioner dollars dyre film. Alle er lige nu i venteposition.

Det vides stadig ikke for alvor, hvad ‘Tenet’ handler om, men den nye trailer giver dog nogle clues: Vi befinder os i et internationalt spionmiljø, hvor John David Washington kommer på en mission, der – som det lyder – skal forhindre Tredje Verdenskrig eller »noget værre« end dommedag.

Robert Pattinson og Elizabeth Debicki assisterer ham, og ja, så ser det sørme ud til, at Nolan endnu engang er ude på at gradbøje tiden. Tidsrejser bliver i hvert fald direkte nævnt, og så skal John David Washington gribe en kugle, så man næsten kommer til at tænke på ‘The Matrix’.

Filmen er Nolans dyreste i karrieren – og lidt af den er som bekendt optaget i Rødbyhavn i Danmark.

InstruktørChristopher Nolan

Medvirkende: Robert PattinsonElizabeth DebickiAaron Taylor-Johnson

Premiere: 17. juli 2020

– Skrevet af Martin Riis Larsen

(Kilde: soundvenue.com)