Afspil video

Trailer - Eternals

‘Eternals’ er film nummer 26 i rækken af MCU-film og er baseret på tegneserien The Eternals, der udkom første gang i 1976.

Marvel-filmen ‘Eternals’ handler om de udødelige “De evige”, som har været til stede på Jorden i tusindvis af år, hvor de både har fulgt og været med til at forme menneskehedens udvikling samt beskyttet den mod dødsensfarlige monstre, de såkaldte Deviants.

De kosmiske helte må dog i aktion igen efter adskillige år under radaren, da nye farlige Deviants truer Jordens eksistens. Heltene Sersi og Ikaris sætter sig nu for at samle alle Eternals, der ellers er spredt sig over hele kloden.

Det er første gang, vi møder de guddommelige superhelte i Marvels filmiske univers, der også tæller film som Iron Man, Captain America: The Winter Soldier og Avengers: Endgame. Mens Captain Marvel dog allerede har flirtet med de intergalatiske løjer.

Vi møder således her en række helt nye karakterer i MCU, som har hver deres unikke evner – lige fra at flyve til kunne duplicere sig selv og andre. Blandt skuespillerne ses store stjerner som Angelina Jolie, Salma Hayek og Richard Madden.

Eternals får premiere den 03. november 2021.

Kilde: kino.dk