Afspil video

Trailer - Kandis for livet

Nogle elsker det – andre kan ikke udstå det. Dansktoppen er måske nok den musikgenre, som splitter danskerne allermest… eller hvad?

I Kandis for livet kommer publikum bag facaden hos Danmarks største dansktopstjerne, Kandis-Johnny. På samme tid fortæller filmen en række historier om Kandis-fans, der gennem tiden har opbygget et stærkt, personligt bånd til forsangeren.

Dokumentarfilmen portrætterer dybt personlige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem man elsker og hvordan musikken kan bruges til at komme igennem livets problemer.

Den første trailer er nu ude, og vi kan som de første vise dig klip fra filmen her på kino.dk. Se traileren øverst.

Bag filmen står dokumentaristen Jesper Dalgaard, der i 2017 dimitterede fra Den Danske Filmskole med dokumentaren ‘Weltschmerz’, som vandt en Robert-pris. ‘Kandis for livet’ er hans første lange dokumentarfilm.

‘Kandis for livet’ får premiere d. 23. september.

Kilde: kino.dk