Trailer - Midsommar

Det historiske drama ‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ handler om 1500-tallets bitre strid mellem kusinerne Mary Stuart og Elizabeth I.

Mary blev dronning af Skotland som bare ni måneder gammel, og gift med den franske konge i en alder af 16. Da hendes mand dør to år senere, vender Mary tilbage til højlandet for at genindtage sin position og samtidig gøre krav på den engelske trone.

Men i England reagerer den dominerende og mystiske jomfru-dronning Elizabeth 1, der ikke har tænkt sig at afgive sin position.

De to unge dronninger betragter hinanden med lige dele frygt og fascination, da de begge ved, at kun én kan stå tilbage som suveræn regent.

‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ er instrueret af debutanten Josie Rourke og har ligesom fortællingen to meget prominante kvinder på plakaten i form af Saoirse Ronan og Margot Robbie.

Striden mellem de to regenter har tidligere været portrætteret i Elizabeth – The Golden Age, hvor Cate Blanchett spillede den engelsk dronning.

Maria Stuart, Dronning af Skotland har premiere den 14. marts

(Kilde: kino.dk) – af Martin Riis Larsen