Afspil video

Trailer - Mugge & hans mærkelige hjerne

Filmen er baseret på bogen af samme navn og er efterfølgeren til publikumssuccesen Mugge & Vejfesten fra 2019. Animationsfilmen er lavet i et samarbejde med Zentropa og Nordisk Film Distribution og får dansk biografpremiere d. 6. oktober.

Mugge & hans mærkelige hjerne er en underholdende, original og vedkommende historie, om alle os, der på den ene eller anden måde ikke passer ind i samfundets til tider alt for firkantede kasser. På stemmesiden bliver der et gensyn med velkendte skuespillere som bl.a. Jens Jacob Thychsen, Iben Hjejle, Stephania Potalivo, Mia Lyhne, Jan Gintberg, Mick Øgendahl, Nikolaj Kopernikus og Wulff og Morgenthaler selv.

Handlingen
Første dag efter sommerferien skal eleverne på Basserup Kommuneskole til prøve. Og da den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere, går hele systemet i panik. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner. Han døber skolen Friheden. Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd. Da konkurrencen “Kommunemesterskabet i skole” annonceres, optrappes Mugge og Sofias konflikt yderligere.

Men pludselig hærger et gigantisk gensplejset monster af en puddelhund kvarteret, og de to tidligere venner bliver tvunget til at samarbejde på trods af deres forskelligheder.

  • Biografpremiere:‘ Mugge & hans mærkelige hjerne får premiere  d. 6. oktober 2022
  • Kilde Nordisk Film Distribution