Trailer - Pig

Filmen ‘Pig’ handler om eneboeren Rob, der lever et roligt liv væk fra storbyen i en lille hytte omkranset af Oregons store skove. Her ernærer han sig – med hjælp fra sin trøffelgris – af at sælge de eftertragtede underjordiske svampe til folk fra byen.

En nat ændrer Robs liv sig dog radikalt, da hans dør i mulm og mørke sparkes ind. Hans elskede gris bliver stjålet og han selv bliver slået ud.

Morgenen efter går Rob nu på en fokuseret jagt efter gerningsmændene, så han kan få sin gris igen og herved også opretholde sit levebrød. Med på rejsen får han selskab af den unge trøffelhandler Amir.

Den umage duo kører nu til storbyen Portland, hvor Rob må trække på gamle kontakter fra sin fortid, som han nu tvinges til at konfrontere og se i øjnene.

Pig, får premiere 17. februar 2022.

Kilde kino.dk