The Outpost

“The Outpost” er baseret på CNN korrespondenten Jake Tappers bestseller og fortæller den virkelige historie om slaget ved Kamdesh i Afghanistan, hvor 54 amerikanske soldater stod imod et angreb fra over 400 Taliban-krigere. Det var det blodigste amerikanske slag i den afghanske krig og Bravo Troop 3-61 CAV blev den mest dekorerede enhed i den 19-årige lange konflikt.

På rollelisten ser man bl.a. Scott Eastwood, Orlando Bloom og Caleb Landry Jones. Tre af virkelighedens soldater optræder også i filmen. Ty Carter, som spilles af Caleb Landry Jones, har en mindre rolle, Daniel Rodriguez spiller sig selv og Hank Hughes spiller Sergent Brad Larson.

Premiere: 09 juli 2020

– Skrevet af Martin Riis Larsen