Trailer -West Side Story

Steven Spielbergs længe ventede genindspilning af musicalen West Side Story fik endelig sin første trailer i nat, mens alle filmnørders blik var rettet mod Los Angeles, hvor verdens største prisuddelingen løb af stablen. Traileren til ‘West Side Story’ kan ses øverst i artiklen.

Filmklassikeren West Side Story fra 1961 blev også hyldet til årets Oscar-uddeling, da showet fik fornemt besøg af Rita Moreno, som for knap 60 år vandt den gyldne statuette i kategorien Bedste kvindelige birolle for sin rolle i filmatiseringen af Broadway-musicalen.

Første kig på Steven Spielbergs remake af West Side Story fra 1961

Snart vil Moreno igen kunne ses i samme kulisse, når mesterinstruktøren Spielbergs fortolkning af musical-klassikeren rammer det store lærred i slutningen af året. Traileren giver da også en lille forsmag på hendes hjemkomst til musicalen, hvor man bl.a. kan høre den 89-årige skuespillerinde synge.

I traileren kan man derudover få det første glimt af Ansel Elgort (Baby Driver) og Rachel Zegler som de forelskede teenagere Tony og Maria, der er centrum for fortællingen om forbudt kærlighed og de rivaliserende bander Jets og the Sharks.

Den originale Broadway-musical fra 1957 fik seks Tony-nomineringer, mens filmatiseringen fra 1961 modtog 11 Oscar-nomineringer og tog hele 10 af dem med hjem. Det er derfor ikke utænkeligt, at Spielbergs ‘West Side Story’ også ender med at spille en stor rolle til næste års Oscar-uddeling.

’West Side Story’ får premiere den 22. december 2021.