Menu Luk

Når befrielsen kommer

NÅR BEFRIELSEN KOMMER er et gribende og nervepirrende drama om mod, medmenneskelighed og integritet – og en fortælling om det grufulde dilemma mange danskere blev sat i, netop som de troede krigen var slut og et nyt liv skulle til at begynde.

I traileren møder vi højskoleforstanderen Jacob (Pilou Asbæk) og hans familie, der ved slutningen af krigen sættes i et umuligt dilemma: Skal de hjælpe de civile tyske flygtninge og lade sig stemple som landsforrædere, eller skal de se den anden vej og lade uskyldige mennesker dø?

 NÅR BEFRIELSEN KOMMER er skrevet og instrueret af Anders Walter og har udover Pilou Asbæk store navne som Katrine Greis-Rosenthal, Morten Hee Andersen og Ulrich Thomsen på rollelisten. Filmen er udvalgt til at være åbningsfilm i næste sæson af Biografklub Danmarks program.

Når befrielsen kommer‘ har biografpremiere den 24. august

Kilde: Nordisk Film Distribution A/S