Squid Game S2
Squid Game, der er skabt af Hwang Dong-hyuk, blev hurtigt en global kæmpesucces efter sin debut i 2021. Efter 12 års udvikling tog det kun serien 12 dage at blive Netflix’ mest populære serie nogensinde. Den fangede verdens opmærksomhed og dominerede, som den første ikke-engelske serie, den globale top-10-liste i ni uger i træk og skrev sig ind i historien med flere banebrydende Emmy-priser.
Sæson 2 hæver indsatsen, når Lee Jung-jae endnu engang indtager rollen som Seong Gi-hun, også kendt som Spiller 456. Med en hårdere fremtoning og ar fra de tidligere spil er Gi-hun på en desperat mission for at afsløre konkurrencens dødbringende sandhed. Men hans advarsler bliver ignoreret, og spændingerne tager til, da medspillerne sætter spørgsmålstegn ved hans intentioner.
Teaseren afslører også, at Lee Byung-hun er tilbage som den mystiske Front Man, hvis sande motiver forbliver hemmelige, mens Wi Ha-jun er tilbage som Hwang Jun-ho, der driver fortællingen fremad som den ubarmhjertige detektiv på sin helt egen mission.
Spillet kan ikke stoppes. Er du klar til at spille igen?.
Squid Game sæson 2 får premiere globalt på Netflix den 26. december