» En pinlig affære – ikke jazzy – dog smukke billeder af New York i regnen

A Rainy Day in New York – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Jazzmusik, har filmen overhovedet en kommentar til #MeToo-bølgen, Timothée Chalamet der synger og spiller klaver. Det er noget af det, jeg tænker på, efter at have set filmen.

Det er ganske simpelt. De er kærester og studerende, og de ønsker at tilbringe en weekend sammen i New York. Gatsby Welles spilles af Timothée Chalamet og Ashleigh Enright spilles af Elle Fanning. De vil gerne opleve noget sammen. Dog, har Asleigh selvsamme weekend fået til opgave at interviewe en kendt filminstruktør for skolebladet, hun er skribent på. Men livet har og tager sin egen retning. Ting går ikke som planlagt. Interviewet viser sig at blive noget af en affære at komme igennem – med invitation til en screening, fest og filminstruktøren Roland Pollard (Liev Schreiber), der virker halvdepressiv og neurotisk. (Nu må jeg indskyde, at navnet leder mine tanker hen på navet Roman Polanski, og alt det han står anklaget for). Roland jagter den unge høje blonde og smilende studerende, han er betaget af hende, inviterer hende med på en rejse, han vil have hende som sin muse, og at hun skal blive der sammen med ham.  

Senere møder Asleigh en ung flot og flatteret skuespiller. Uha, en ung blond tilsyneladende åben og halvnaiv pige og en stadig voksen-ung hot latino. Tja, hormonerne vil, det de vil. Derfor tager det sin tid. Derfor vandrer Gatsby alene rundt i New Yorks gader. Her møder han helt tilfældigt en anden studerende og bekendt, der er ved at lave en filmoptagelse. Den egentlige rolleindehaver er ikke mødt op. Man spørger Gatsby om, han vil spille rollen. Han indvilger. Det viser sig, han skal kysse Chan (Selena Gomez), som er hans ekskærestes søster. Det er lidt akavet. Alligevel, sker der noget under kysseriet. Det vil noget.  Derefter tilbringer Chan og Gatsby (det har cirka samme alder) nu noget tid sammen. Dertil prøver Gatsby at undgå sine forældre og et årligt fancy og stilfuldt festarrangement for det finere borgerskab. Balladen forstår den vakse allerede.

Timothée Chalamet – en “Rising Star” skuespiller

I filmen er da visse scener, der aktiverer lattermusklerne. For eksempel kan man ikke lade være med at grine af, hvordan en vens forlovedes latter lyder. Faktisk er det en smukt filmet scene, der Gatsby og Chan går igennem museumssalene. Det særlige lys den regnfulde dag giver, det skaber nogle flotte billeder visse steder. 

Filmen fangede mig ellers ikke. Jeg indrømmer det. Persongalleriet er ikke interessant nok – fanger i hvert fald ikke denne filmseer. Måske kan der være castingen af protagonisterne. Jeg har bestemt set begge skuespillere spille deres roller bedre. Elle Fanning trods sine kun 21 år virker på en måde lidt for erfaren og voksen til at spille denne vimsede og halvnaive blonde studerende. Jeg bliver bare irriteret, grundet alle de vimsede fagter og fjollede smågrin hun laver i denne film. Jeg fornemmer ikke helt karakteren igennem hendes fortolkning. Jeg mister interessen. Gatsby er bare Gatsby. Han er i sig selv heller ikke særlig interessant. Han er en studerende, der opdager han ikke passer sammen med sin kæreste og ikke længere ønsker at studere. I sig selv kan dette være interessant nok. Men vi kommer ikke voldsomt dybt i forståelsen af karakteren. Timothée Chalamet fungerer bedst i de scener, hvor vi ser ham gå igennem New Yorks gader, og der han blot skal kikke på sin skuespillerkollega. Han har hænderne i lommen, og er duknakket. Han er, trods alt den skuespiller der brænder mest igennem. Det skal han have.

Efter at have set filmen, må jeg være ærlig og indrømme jeg ikke finder et formål med historien. Er det en kommentar til #MeToo-bølgen? I så fald er den godt skjult – en uklar pointe – en pointe der ikke står tydeligt frem – måske har man ikke evnet at få den frem i skriveprocessen, og i det filmen skulle optages.   

Timothée Chalamet skal spille Bob Dylan i kommende film

Jeg som filmseer kom i hvert fald til at tænke på det, på grund af scenen med filminstruktør og Ashleigh. Ydermere har filmen haft modvind grundet #MeToo-bølgen. Historien lyder også, at skuespillerne har givet deres honorar for filmen til organisationer som sætter fokus på mænds krænkelse af kvinder i filmindustrien. Historien lyder også. at Woody Allen på ny stod ansigt til ansigt med anklager om overgreb på sin adoptivdatter. Af den grund droppede streamingtjenesten Amazon samarbejde med filminstruktøren. Så det har ikke været let for sag med dette filmprojekt for Woody Allen. 

Jeg kom også til at tænke på.

Er det om at man skal være kløgtig og vælge sin partner med omhu, snilde og ikke kun efter, hvad hormoner og passionen siger? Handler filmen blot om to forvirrede studerende, der finder ud af de ikke passer sammen? Eller er filmen en slags skjult, halvbiografisk historie om en ældre mands jagt på en yngre blond model – jagten på det ungdommelige. Det hele er noget som kan ske. Dog, er det her rodet og tilfældig og grebet i luften. Måske er der alligevel for meget af Woodys egen historie på godt og ondt i denne film. Hvem ved?

En anmeldelse kræver nogle stjerner. Jeg giver den 3 vældig små stjerner. Det får den, grundet de smukke billeder af New York i regnen. Det var det smukkeste lys i hele filmen.

A Rainy Day in New York

Instruktør: Woody Allen

Medvirkende:  Timothée ChalametElle FanningLiev Schreiber, Selena Gomez

Genre: Romantisk, komedie

Spilletid: 1 t. 32 min.

Premiere: 29. januar 2020 (udvalgte biografer) Ellers ikke planlagt dansk biografpremiere

 

Trailer