» Fyldt med klam komedie og hormonelle problemer

Big Mouth, Sæson 3 – Anmeldt af Maia Skousen

Big mouth er vendt tilbage til Netflix med sin tredje sæson, som atter er fyldt med klam komedie og hormonelle problemer.

Til trods for showets udseende har jeg været stor fan af Big Mouth siden dens begyndelse i 2017. Jeg fandt hurtigt ud af at showet var meget mere en bare en tå-krummende fremstilling af den akavede pubertetsalder. Den er kreativ, grov og ufiltreret, og meget ’up-to-date’ i hvordan det er at være teenager i år 2017-. Og sæson 3 er ingen undtagelse.

De seks hovedpersoner Matthew, Jessi, Missy, Andrew, Jay og Nick døjer stadig med hver deres problemer. Især Jay går gennem en stor udvikling i denne sæson med hans familieliv, og vi får en forklaring på mange af hans ”særheder”. Jeg er personligt glad for at Jay får lidt mere spotlight, da fokusset mest har været hos trioen Andrew, Nick og Jessi førhen. Jay modnes til at være mere end bare en pervers comic-relief karakter, Missy kommer i kontakt med hendes skyggesider og Matthew lærer at håndtere sit kærlighedsliv. Desværre betyder det så også at vores første trio falder lidt i baggrunden.

Jeg havde sådan glædet mig til at se hvordan det ville påvirke Nick at have en kvindelig hormon-monster denne sæson, og hvad det betød for ham, men det blev desværre ikke udforsket. Jessi fungerer mere som en støttende sidekarakter for hendes ven, Matthew, og Andrew føler at han er ved at blive usynlig for andre, og bliver samtidig hundset rundt af Nick, som skaber spændinger i deres forhold.

Sæson 3 føltes lidt mere ufokuseret i forhold til de tidligere sæsoner, da der er flere karakterer at følge end nogensinde før, på samme tid med at der præsenteres et utal af temaer og plots. Mange tidsrelevante og interessante dilemmaer fik desværre ikke tiden til at blive dybere udforsket, og blev ofte tabt, så fokusset kunne gå over til noget andet. Det var som om sæson 3 prøvede lidt for mange ideer af uden at give tiden til det, hvilket fik mange af de mindre plots til at virke ligegyldige og overfladiske.

På den positive side viser det også at Big Mouth stadig har mange ideer og områder at udforske. Problemer indenfor LGBT-området, kønsroller, sexisme og feminisme er stadig vigtige temaer Big Mouth gennemgår i sådan en fin balance mellem seriøsitet og humor, at showet aldrig mister sin lette tone og høje energi. De sidste episoder leder op til store forandringer for vores karakterers liv, hvilket gør at jeg glæder mig til at se hvad næste sæson har at byde på. Selvom sæson 3 måske var lidt for ambitiøs med sine mange ideer og for få episoder, så er den stadig ligeså hylende morsom, tidsrelevant, grov og kreativ som altid.

Så hvis du føler for en Netflix-binge aften, så er Big Mouth sæson 3 noget du sagtens kan indtage i en, stor mundfuld