» Jeg var underholdt og salen grinede flere gange under filmen

Downton Abbey ​​​- Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Historiens præmis

Slottet Downton Abbey, familien Crawley og dets tjenerstab får fint besøg. Selveste Kongen George V og Dronning Mary af England melder sin ankomst.  I den forbindelse står slottet på den anden side. Alle er spændte, og vil gerne kunne vise det hele fra den bedste side overfor disse prominente gæster. Det skaber en smule stress over at nå alle de praktiske gøremål. En parade skal forberedes, menuen skal planlægges, årgangsvinen skal findes frem, sølvtøjet skal pudses, samtidig skal hele slottet skal være rent og pletfrit. Alle er i gang med deres opgave. Det er ikke nødvendigvis let i al den spænding med det fine besøg. Mr. Carson, (Jim Carter) den nu pensionerede butler, bliver tilkaldt for at holde styr på alt og alle. Dagen oprinder, hvor kongen og dronningens tjenere ankommer. Downton Abbey og alle der er forberedte og klare. De er åbne, dog med visse forventninger. Det samme har kongens i forvejen sendte tjenere. Men det at samarbejde, eller rettere at blive enige om hvordan samarbejdet skal foregå og være, det er ikke nødvendigvis den letteste sag i verden. Kongens tjenerstab overtager det hele og dikterer alt og alle. De vil bestemme, hvordan det skal være. Det samme gør den fransk klingede kongelige køkkenchef. Dette skaber ikke god stemning. De ansatte på Downton Abbey taler i krogene. Det ender med at de tager sagen i egen hånd. Det foregår med kreative metoder så at sige. Der er ingen kære mor. Dette fine besøg skal de nok selv klare.  Se blot, hvordan de opdager ting bliver stjålet, hvordan de stopper et snigmord på kongen under paraden gennem byen. Se blot, hvordan de selv klarer at lave og gennemføre en fin og velsmagende middag til Kongen og Dronningen.

Persongalleriet

Da vi bagefter sad og diskuterede filmen, blev vi enige om, at persongalleriet var noget at følge med på. Filmen giver alle fine krøller og eller slutninger på de forskelliges historie. Denne filmseer var ikke i tvivl som sådan. Men visse gange kunne det være en fordel at have set selve serien. Dette blot for at få forhistorien med. Men som sagt, intet lader stå usagt tilbage. Man er ikke tvivl om hvilken vej, og hvor det bærer hen ad. Her kan man i den enkelte karakters tilfælde diskutere sig frem til hvorfor, hvordan og hvorledes. Det er da en interessant nok diskussion i forbindelse med filmen. Jeg tænker blot – mon ikke filmen mere er for en fan af Downton Abbey, og en som har set serien. Dermed skal det siges, filmen er glimrende underholdning, og man kan sagtens se den uden at have set hele serien.

Musikken

Musikken kan jeg ikke lade være med at nævne. Jeg fandt den passende hele filmen igennem. Det gav den rette stemning med blidt pianospil, strygere, lidt jazzet up tempo i scenen der hvor de homoseksuelle mænd mødes i hemmelighed for at more sig og danse, valsen i den sidste scene. Alt sammen gav god mening, og var med til at gøre filmen let fordøjelig, amusant og fornøjelig.  

Min oplevelse af filmen

Uden tvivl er det flot med kostumer, slottet, omgivelserne, og skuepillerne gør da et godt arbejde. Der er visse scener som jeg vil stille spørgsmål til. Hvorfor er de der, hvad skal det fortælle om? Det handler nok blot om, at jeg desværre ikke har set tv-serien. Alligevel står det på en måde klart, efter samtalen om filmen bagefter. Så det gør intet. Jeg giver filmen 4 stjerner. Jeg var underholdt, og salen grinede inklusive mig selv flere gange under filmen. Maggie Smiths fortolkning af karakteren Violet Crawley, og måde at sige sine replikker på, og hendes uigennemtrængelige måde at henvende til de andre karakterer på, gør for mig meget af filmen. Så er du i humør til engelsk fornemhed, post-edwariansk fornemmelse og britisk engelsk – så er det filmen du skal se.