» Generelt så hyggede jeg mig ekstremt meget under hele filmen

El Camino: A Breaking Bad Movie ​- Anmeldt af Morten Kibsgaard

Anmeldelse:

Der skal ikke være tvivl her fra start, om at jeg er mega fan af Breaking Bad serien, for det er jeg helt bestemt! Dog så tog det noget tid for mig, at komme igang med serien, men da den først fik spredt sine afhængighedskemikalier ind i mig, så var det umuligt for mig, at give slip på den igen. Den dag i dag, er det stadig min absolutte yndlingsserie. Så man kan rolig sige, at jeg havde kæmpe store forventninger til denne film, og var samtidig også bekymret for, om den overhovedet ville kunne indfri dem. Men det lykkes faktisk langt hen ad vejen for dem.

Filmen er nærmest ikke startet før jeg er tilbage i den gamle stemning, som jeg sad med i kroppen, da jeg så serien. Den fangede mig lynhurtigt og alle karakterende føltes som de plejede, trods de fleste karakter har ligget stille siden 2013.

Ja, nogle af de medvirkende er blevet lidt ældre at kigge på, og nogen er blevet rundere med årene, men det gjord mig virkelig ikke noget, da skuespillet bare spillede fra start af. Specielt Jesse Plemons karakter, kan jeg mærke at jeg har savnet rigtig meget. Han føles virkelig som en af morderne fra Mindhunter-serien. Fuldstændig utilregnelig. Det ene øjeblik er han sød og virker sympatisk. Det andet øjeblik virker han som en sindsforvirret mand, der ikke forstår når han har lavet noget rigtig lort.

Jeg kunne også mærke, at jeg havde savnet både Matt Jones og Charles Bakers karakter. Så det var virkelig rart at se dem igen, og synes bestemt at Charles Baker voksede endnu mere på mig efter denne film.

Da Robert Forster dykker op på skærmen, er jeg også fuldstændig solgt. Jeg elsker det iskolde udtryk han har i hver scene. Jeg var virkelig glad for, at han nåede at være med i denne film. Desværre gik han bort her d. 12. oktober, og det er et kæmpe tab for film- og seriebranchen! Men tusind tak for alt hvad du har gjort og at du gad at medvirke filmen – R.I.P.

Generelt så hyggede jeg mig ekstremt meget under hele filmen. Dog så synes jeg aldrig der sker noget, hvor jeg virkelig spærrer øjnene op og kommer op på tæerne. Det føles mest som 2-3 afsnit af Breaking Bad der er klippet sammen til en film på 2 timer, hvor jeg her måske havde håbet, at den kunne have bragt noget nyt på banen. Samtidig virkede afslutningen også en smule uforløsende. Al respekt til den historiefortælling de har sat for dagen, for den slutter ganske flot og fint, men jeg havde bare håbet, at den havde søgt en anden vej.

Uden at gå ind i spoilers og sætte navn på nogle af gengangerne fra serien, så var jeg virkelig rigtig glad for at gense alle dem der deltog i filmen fra det gamle cast. De falder fantastisk godt ind i filmens tempo og fortælling, og det virker ikke som fan-pleasing, som man ellers godt kunne frygte. Dog alligevel kan man godt se med følelsen af, at denne historie sagtens kunne være skrevet af en fan, og ikke en som har haft det helt store ambitionsniveau med filmen.

Nu her hvor jeg så har haft mulighed for at tygge lidt på hvad filmen gav mig, så ender jeg 4 store og flotte stjerner. Jeg havde først tænkt 5, men synes da den ikke bringer noget nyt til universet og jeg aldrig kom helt op på tæerne, så har den kun fortjent 4 ud af 6. Dog skal den 100% ses, hvis man har fået hele serien med.