Venskaber kan man ikke leve uden!  

Firefly Lane – Anmeldt af Mille Lau

Anmeldelse

Netflix har lanceret denne helt nye Netflix Original serie, Firefly Lane, den handler om de udfordringer man møder i sit ægteskab, parforhold, venskaber og i de tidlige teenageår. Kort sagt alt det man oplever igennem livet.

To piger bliver gode venner, og lever deres liv med hinanden som en fast del af hverdagen. De kan ikke leve uden hinanden, og deres venskab går over mænd, børn, familier, hemmeligheder og løgne. Men der lurer altid noget under overfladen som man ikke får at vide, man ved bare der er en skygge. Er dette enden på det hele ?

Katherine Heigl spiller den succesrige tv-stjerne, hvis liv udefra ser ud til at være perfekt, men under overfladen lurer en svær opvækst, som har sat sine spor i de beslutninger Tully Hart har taget igennem livet. Nu begraver hun sig i arbejde for ikke at se virkeligheden i øjnene.

Hendes bedste veninde Kate, spilles af Sarah Chalke, er midt i sit livs nedtur med et forlist ægteskab, og en datter som har det svært med situationen. Hvordan kommer man videre når man egentlig bare gerne vil være sammen med sin mand ?

Serien er lavet med flashbacks så vi følger tre forskellige perioder i deres liv, nutiden som man først ikke kender, deres teenage opsvækst hvor deres venskabsbånd bliver bundet sammen. Og til sidst en periode et par år før nutiden, hvor det hele ramler sammen. Blandingen af disse forskellige perioder giver en god dynamik til serien, og det gør for mig personligt at jeg blev hængende.

Serien har fået mig til at grine, og græde, samtidig med at jeg har været “sur” på dem hver især, fordi man sagtens kan identificere sig med de følelser de har, og hvad de frembringer i hinanden.
Vi ser den første forelskelse, vi oplever et bryllup, vi oplever at et barn bliver født, og at man mister, både den man holder allermest af, men også nogen man aldrig har haft. Der ligger mange følelsesmæssige niveauer gemt i denne serie, og er sikker på at uanset hvor man er så vil man synes at Tully & Kate og det venskab de har, giver en noget på hyggekontoen. Samtidig med at det kan være en øjenåbner for nogle af de ting man ikke bør tage for givet!

Afslutningen på første sæson kalder på en sæson 2, så vi kan få løst mysteriet om Tully og hendes mænd, og hvad det virkelig hændte Kate.