Afspil video

Ekstraordinært tåkrummende jule-kliché om dating i højtiderne

Holidate – Anmeldt af Ida Marie Skou

Anmeldelse

Holidate er en klassisk amerikansk jule-kliché, der tager udgangspunkt i nutidens problematikker vedrørende parforhold, forpligtelser og dating i forbindelse med højtiderne. 

Sloane, der spilles af Emma Roberts, og Jackson, der spilles af Luke Bracey, hader julen. De to hovedpersoner i Netflix’ “Holidate” udsættes begge for enten kiksede dates til enhver højtid, eller også er det dømmende blikke fra både familiemedlemmer og venner, der konstant ser ned på deres understregede singleliv. Efter at have fejret en forfærdelig jul mødes de to singler (med stort S), Sloane og Jackson, ved en tilfældighed i et storcenter. De falder i snak, og inden længe kan de begge se fordelen i at være hinandens “holidate”, der går ud på, at de skal være hinandens dates til en given højtid. De beslutter sig først for blot at være hinandens følgesvende til en eftertragtet nytårsfest, hvorefter de efterfølgende mister kontakten. De møder dog igen hinanden ved en tilfældighed på valentinsdag, hvor Jackson redder Sloane ud af en knibe. Dernæst går der igen ikke længe, før de aftaler at fortsætte deres “holidating”, hvor de ender med at blive hinandens dates til resten af højtiderne året ud. 

Filmen viser sig at være enormt tåkrummende og kikset ud over al forventning. Og det siger jeg på trods af, at jeg udmærket vidste, at jeg gik ind til en kliché-præget romantisk komedie. Personligt er jeg faktisk typen, der egentlig godt kan lide at se rom/coms, da jeg synes, at der er en særlig hygge over dem. Man kan sige, at det er min guilty pleasure i film. Derfor havde jeg naturligvis også set frem til “Holidate”, da jeg også er lidt af en jule-fanatiker, der ELSKER julefilm. Desuden spiller Emma roberts hovedrollen Sloane, og det gjorde bestemt ikke min begejstring mindre. (Jeg er fan!)
Men hold nu op, hvor er det en svagt begavet film. Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde. Jeg synes virkelig, at filmoplevelsen er ultra kikset, hvor der virkelig bliver skruet op for  episoder, der får en til helt at krybe sammen af pinlighed. Derudover synes jeg også, at der forekommer særligt upassende scener, der mest af alt virker malplacerede, og derfor skaber en tåkrummende fornemmelse hos seeren. Det skal dog siges, at det ikke er fordi, filmen er voldsomt upassende i sig selv. I hvert fald ikke i forhold til den tid vi lever i. Nogle seksuelle (og mindre seksuelle) scener fremstår dog særligt kiksede og lettere overdrevne, som skal forestille at skabe et humoristisk moment. I stedet synes jeg dog, at det nærmest har den modsatte effekt, da det måske bliver lidt for meget af det gode. 

Når det er sagt, må jeg også afslutte med lidt ros, da det bestemt ikke kun har været ned ad bakke. Filmen har naturligvis også en pointe, som egentlig var meget fin (og forudset). Man kan i det store hele regne ud, hvad filmen vil ende med. Det er jo trods alt en kliché. Men filmen binder sig, som jeg tidligere nævnte, til nutiden og de problemer man ofte støder på i kærlighedslivet i dag. Den er faktisk meget jordnær på trods af, at den er meget amerikansk og en tand overdreven. Der er flere ting, som jeg tænker, at mange vil kunne genkende fra egne erfaringer og oplevelser. Desuden synes jeg den er god ved, at den viser opfattelsen af kærlighed og tiltrækning fra både kvindens og mandens synspunkt. Og den vender ligeledes problematikkerne fra begge synsvinkler, og viser hvordan begge parter tackler tingene. 

Filmen får tildelt 2 ud af 6 stjerner. På trods af en overbevisende morale og en god vinkling trak filmen i langdrag. Den havde bestemt sine gode øjeblikke, og jeg er stadig fan af Emma Roberts, på trods af jeg ikke brød mig så meget om filmen. Men desværre er der mange elementer, der trækker ned i min vurdering.