En mørk fortælling der går dybt ind i sjælen

I Know This Much Is True  – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

I know this much is true er en miniserie baseret på og inspireret af bogen med samme navn, skrevet af forfatteren Wally Lamb. Det er historien om en familie i USA med rødder fra Sicilien. Hændelserne vi bliver præsenteret for, sker i løbet af en 30-40 år.

Tvillingerne Dominick og Thomas Birdsey spilles begge af Mark Ruffalo. De er født på et særligt tidspunkt. Den ene lige før året 1949 slutter. Den anden lige et minut eller to ind i året 1950. De er brødre med stort tykt B. De holder meget af hinanden. De passer på og beskytter hinanden. De vil gøre alt for hinanden, så at sige, trods besværligheder i mellem dem. 

Livet for de to tvillinger viser sig dramatisk med megen lidelse og modgang. Det gælder i barndommen, i teenageårene og også i livet som voksen.

Familielivet med en meget streng stedfar er vanskeligt for dem som børn. Stedfar og mor skændes. Moren har en selvtillid tæt på nulpunktet, grundet et hareskår hun forsøger at skjule med sine hånd, og har en genert personlighed. Hun har aldrig fortalt sine sønner, hvem deres biologiske far er. Det er et issue. Dominick er især påvirket af dette. Tvillingerne lider også under kommandoer fra den strenge stedfar, og moren kan ikke gøre så meget. Især Thomas har nogle kraftige reaktioner på visse situationer. I skolen går det heller ikke så godt. Her viser det sig, at Thomas ikke fungerer, som han skal. Hans mentale formåen og helbred viser sig at være skrøbeligt. Det gør det svært at fungere socialt med klassekammeraterne i en sådan situation, når man er en ung uerfaren skoledreng. Alligevel, Thomas er Dominicks bror, og han passer på ham, så godt han kan. Teenageårene og årene på college er tunge og hårde. Thomas har hverken energi eller lyst til at studere. Han ligger for det meste i sengen. Bliver han emotionelt udfordret, og noget han ikke har overblik over, reagerer han med at kaste sager og ting. Selv den fine skrivemaskine ødelægger han. Dominick forsøger at hjælpe sin bror igennem denne periode. Det gør han for alles skyld. Sin bror, for at familien skal have det nogenlunde og dermed også sig selv. Tydeligvis er Thomas syg. Han er skizofren og depressiv, og må til sidst passes på et hjem.

Som voksen går Thomas meget op i det religiøse. Bevidst, påfører han sig en dag i fuld offentlighed en yderst alvorlig skade med en stor og skarp kniv. Han gør det i protest mod Golfkrigen. Dominick ser det, og må hjælpe sin bror. På hospitalet opdager Dominick, hvordan han må lade sin bror råde selv, for ikke at fratage ham den stemme han trods alt har.  Thomas kommer på et psykiatrisk hjem. Det er både godt og skidt. Her møder de tre personer, som får en betydning for tvillingbrødrenes videre udvikling og livsbane. Der kommer ganske enkelt sandheder på bordet. Især via en skrift skrevet af familiens bedstefar. Nu er det, at Dominick må kikke dybt ind i selv og på sit liv for at kunne overkomme alt, det som sker.

Der er mange detaljer, som kunne nævnes. Så ville denne anmeldelse blive en større analyse og afsløre ting, som man selv skal se og finde ud af ved at se miniserien I know this much is true.

Mark Ruffalo er eminent i rollen som både Dominick og Thomas. Rent fysisk ser man, hvordan Thomas er mere fedladen – med en krop der virker sunket nok så meget sammen. Dominick er tyndere, mere rank med stærkere krop.  Der hvor Marks Ruffalo brillerer, er, hvordan han får den enkelte tvillingbrors personlighed frem.  Dominicks kamp for selv at overleve alt det svære i eget liv – situationen med sin skizofrene bror brænder igennem i tårer, i desperation, i kærlighed og medfølelse til sin bror. Det lyser igennem hele denne miniserie med måden han fortolker og formidler karakteren på, samt spiller skuespil på.

Den syge Thomas får han så fint frem blot med blikke, der søger hans brors hjælp, accept, tilgivelse, medfølelse og forståelse. Man mærker samtidig, at han holder af og også tænker på sin bror Dominicks ve og vel. 

Det virker også fint rent filmteknisk, der hvor tvillingbrødene er i samme billede og scene. Jeg formoder denne splitscreenmetode, har taget lang tid at filme. Men det fungerer upåklageligt.

Historien er flot fortalt med tilbageblik via bedstefarens manuskript, og brødrenes barndom.  Heldigvis, opdager man, tiderne er forskellige. Meninger og holdninger ændrer sig, ting der var svære, som man før ikke talte om, de bliver lettere, og ting kommer for dagen. Der er nødvendigt med tilgivelse og et ordentlig kik på sig selv og sit liv.

Denne anmeldelse er baseret på en screening. Det vil sige, visse ting kan være ændret og/eller forbedret i den endelige udgave – så som musik, lyd, visse tekniske aspekter med mere. Miniserien består af 6 afsnit, hvor af de 5 varer cirka en time og det sidste godt 80 minutter.

Denne filmseer blev fanget af den gode dybe historie, som har noget meget ægte over sig. Det overbevisende skuepil skal have roser. I høj grad imponerede Mark Ruffalo med sin fortolkning og formidling af tvillingbrødrene.

Jeg har intet valg end at give denne miniserie 5 stjerner ud af 6 mulige og en anbefaling.