» Fokus på det følelsesmæssige blev så usigeligt og for meget

Kollision – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Er Kollision bedre eller lige så god som Mens vi lever? Dette spørgsmål stillede jeg mig selv af en eller anden grund, inden jeg satte mig til rette i biografen. Fair skal være fair. Hvilke kvaliteter, og hvilken berettigelse har denne film?  Skal Avaz brødrenes film Kollision ses i lyset af den succes de havde med forrige ovennævnte film? Det er meget muligt!? Både og! Det er i hvert fald for denne filmseer umuligt ikke at komme ind på. Der er en vis sammenlignelighed, da begge film udspiller sig rundt et familiedrama. Begge film er inspireret af begivenheder fra det virkelige liv. Allerede her har man jo grobund for at skabe en meget relaterbar og genkendelig god historie, der kan fange de fleste.

Leo (Nikolaj Lie Kaas) arbejder på en boreplatform og har et kæmpe ansvar som den øverst ansvarlige. Han er gift med Olivia (Cecilie Stenspil). Deres datter Liv (Karla Avaz) er i folkeskole. Deres søn Gustav (Albert Rudbeck Lindhardt) udmærker sig på sin skole. Materielt mangler de intet. De er meget rige. Alt ser jo egentlig såre godt ud. Dog, som den kvikke kan forstå, er der ikke længe før det eksploderer. Dybere ned i miseren kommer vi, da Gustavs hjerte ikke vil mere, grundet en sjælden hjertesygdom. Nu er det, at verden pludselig på en måde ser anderledes ud for dem alle.  Der sker en masse. Vi får en hollywood roller coaster af hændelser. Der er måske utroskab, traumer efter at have været i militær krigstjeneste, en skilsmissebegæring, en retssag, kampen om forældremyndighed, familierelationer der virker usunde eller i hvert fald på vej ned ad en vej, hvor de ikke fungerer mere.

De ting jeg kunne lide ved filmen, var helt klart, at skuespillet gennemgående var fint, det fungerede og virkede selvsikkert. Jeg kunne også godt lidt den bløde pianomusik og strygere der ofte akkompagnerede scener og billeder, hvor der ikke var dialog. Der er mange flotte kameraskud og scener. Der er især to close ups jeg virkelig godt kunne lide. Her er det, at skuespillet både hos Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil det rammer lige der, hvor det skal. Dog kan det let blive alt for overvældende med alt dette meget emotionelle. For at komme tilbage til selve historien. Som man kan forstå, det er meget dramatisk og mange historier at følge med på. Men kommer vi til bunds i alle disse dramatiske hændelser og de enkelte emner? Kommer vi dybt nok?  Nej, det gør vi ikke. Det er synd. Men igen er det et valg, man gør som manuskriptforfatter. De mange emner kunne snildt være værd at udforske i eventuelt kommende film.

Jeg indrømmer, jeg blev da rørt i et par af scenerne. Skuespillet fik mig da helt klart til at føle med personerne, og det de gennemgik. Den ros skal filmen og dens skabere da have. Jeg finder visse ting at kunne anfægte, når vi er ved selve historien. Fokus på det følelsesmæssige blev så usigeligt og for meget nogle gange. Samtidig sad, jeg og tænkte, at næste gang Avaz brødrene skal lave film, vil det være forfriskende at se en helt anden type historie fra dem. Endvidere kunne jeg ikke lade være med at sammenligne lidt med deres tidligere seerhit. Der er noget over Mens vi lever, jeg bedre kan lide. Derfor vil jeg give filmen Kollision fire klare og fine stjerner, da jeg synes filmen var værd at se trods alt.