» Det er en film med glimrende julestemning

Last Christmas – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Hvad er en julefilm egentlig?  Findes der julefilm for drengedrenge og pigepiger? Er det en film med visuelt højt på julestemningen? Er det nok, at filmen foregår i julemåneden og juledagene? Eller er det den film med et mere konkret budskab om, hvad julen er og har af budskab, det være sig om forsoning, næstekærlighed med mere? Eller er det en kombination?  Entydigt kan jeg ikke svare på det. Jeg forsøger, at se en film for det den er og intet andet. Jeg ser på, hvad jeg mener, der er mest fokus på. I en anmeldelse nævner jeg derfor, det andre måske synes vigtigere, eller også kommer jeg blot med en kommentar til det.   

Last Christmas foregår i London. Vi møder Kate (Emilia Clarke), som ikke har styr på sin livssituation. Relationerne i familien er betændte og rodede. Arbejdet i julebutikken er ikke ligefrem inspirerende, da hun egentlig vil være sanger, som hun har drømt om siden sin barndom i Ex-Jugoslavien. Hun drikker en del, og hendes sexliv er alt for ukritisk aktivt. På en måde ligner hendes liv George Michaels, siger hun. Kate ender på gaden en dag. Hun vil ikke tilbage til sine forældres hus, men efter at have sovet hos forskellige venner og bekendte, så er det netop der, hun ender. Så langt så godt. I alt dette møder hun Tom Webster som spilles af Henry Golding. Netop af ham, bliver hun mindet om, at hun skal passe på sig selv, grundet sygdom der involverede en stor operation. Der opstår sød julemusik. Der sker en masse inden de to sidste hyggelige, charmerende og glædesfyldte scener.

Nu vil jeg nævne, de ting jeg kunne lide ved filmen. Det er masser af blinkende lys, julestemning, sne, romantik i luften, julesange.  Altså højt op på julestemningen. Ikke mindst var der sange af George Michael. Det var da et skønt genhør. Der er specielt to af sangene, jeg synes er perfekt flettet ind og understøtter historien. Det er sangene Faith og Last Christmas. Vores hovedperson trænger netop til tro på, at alt er OK, og nok skal ordne sig. Last Christmas får lige pludselig en anden betydning. De linjer fra sangen som bliver brugt, de får en anderledes dybere tvist og et ikke romantisk omdrejningspunkt. Det er på sin vis rørende og fint.

Jeg synes alt i alt, skuespillet er charmerende uden større nævneværdighed. Der er masse smil, tårer og kærlige blikke. Emma Thompson, som spiller Kates mor Petra, gør det glimrende. Accenten fungerer. Den bliver aldrig ufrivillig morsom. Ej heller den måde hun spiller på. Vi skal selvfølgelig nævne, at Peter Mygind er med. Han gør en fin figur i de forskellige scener.  

Historien er, som den er. Den meget lig andre historier set i julefilm. På den måde er Last Christmas hverken anderledes eller nyskabende. Det behøver den heller ikke at være. Der er masser af juletingeltangel, varme drikke og skøjteløb. Man forstår. Protagonisten har rod i livet, familierelationerne er ikke som ønsket, arbejdssituationen er ikke som ønsket, det er usikkert, hvor man har hjemme med hensyn til bolig også videre. Til sidst men ikke mindst opstår der et kærlighedsmøde.

Historien siges at være inspireret at George Michaels musik og sange. Skal det være en hyldest til hans sange? Hvis det er tilfældet, vil jeg mene sangene skulle være brugt anderledes. Det ville blive en helt anden film og historie, vil jeg tro. Her fungerer musikken mere for mig som understøttende til historien og ikke som jubelscenen efter jubelscene med musikken decideret i centrum.  Jeg sad ikke med fornemmelse af, at filmen var lavet for musikkens skyld. For eksempel kunne sangen Wake me up være brugt anderledes – mere glædesfyldt og ikke så ordinært som en morgen og ved at et vækkeur ringer.

I Last Christmas er der to scener, som man kan diskutere om er overflødige – eller man kan spørge om, filmmagerne ønsker at give filmen en slags politisk islæt eller kommentar. Den ene er busscenen med racistiske tilråb. Den anden er nyhedssenen om Brexit, hvilket bekymrer Petra. Hun vil ikke sendes hjem til sit gamle krigshærgede land. Når jeg tænker på, hvorfor man har valgt at tage disse scener med, kommer jeg frem til, at de skal understøtte et eller andet alment julebudskab. Intet andet. For mig handler filmen om vores protagonist, og den oplevelse hun har som følge af sygdom og operation.  Mere vil jeg ikke kommentere på det.

Man kan klandre filmen at være en alt for sød julekage og en kop varm kakao med flødeskum. Så er den det. Det er fint nok til genren.

Alt i alt hyggede jeg mig med at se denne film. Jeg var underholdt, og synes den næstsidste syngescene var charmerende og på sin vis rørende. Derfor giver jeg den tre julestjerner af mig ud af seks mulige. Det er en film med glimrende julestemning.

Last Christmas

InstruktørPaul Feig

Medvirkende:  Emilia Clarke, Henry Golding, Michelle YeohEmma ThompsonPeter Mygind

Genre: Komedie, Romantisk, Drama, Jule/Familiefilm

Spilletid: 1 t. 42 min.

Premiere: 14. november 2019

 

Trailer