» Komisk på den mest fantastiske måde

Rambo: Last Blood – Anmeldt af Morten Kibsgaard

Anmeldelse:

For omkring 11 år siden havde jeg en oplevelse, som jeg nok aldrig vil glemme. Min onkel havde inviteret mig til filmaften og vi skulle se Rambo. Jeg havde aldrig på daværende tidspunkt, som 14 årig, set noget så sindsygt. Actionscenerne var fuldkommen “over the top” og jeg elskede det! Men nu er der som sagt gået 11 år, og en ny Rambo film er udkommet, som forhåbentlig også bliver den sidste – men slutter den på toppen så?

Nej. Det er ikke den bedste Rambo film. Men lad os lige ridse præmissen op for hvordan en film som denne skal anmeldes. Det handler om action – og kun action! Historien er fuldkommen ligegyldig, og hvis du er gået ind for se en god handlingsfilm og derved valgt Rambo, så har du lavet et kæmpe selvmål. Samtidig så vil en film som denne aldrig kunne få 6 stjerner, men hvis man giver den 1, så er det simpelthen useriøst.

Desværre går der rigtig lang tid før vi får noget action, og når vi får det, så er det hurtigt overstået, men F*** hvor er det underholdene. Det er virkelig komisk på den mest fantastiske måde! Den måde Rambo vælger at slå alle skurke ihjel på, er så sindsyge og overdreven, at man ikke kan lade være med at grine af det. Men det er tilsigtede grin. Mordeffekterne er superfede og på et tidspunkt hvor Rambo er ved at brække kravebenet af en mand, tog jeg mig selv i at kigge lidt væk. Sådan skal en Rambo film være!

Men desværre er der ikke meget af det. Optakten til sidste akt er alt for lang. Men samtidig så kræver nogle af de valg, som filmholdet har taget optil da, kæmpe store nosser. Det er ikke en “føle-føle”-film. Det er en “oh shit, det gjord de bare ikke”-film.

Sylvester Stallone er ganske udemærket. Det er ikke fordi han hiver den helt store skuespilspræstation op af hatten, men det forlanger jeg virkelig heller ikke i sådan en slags film. Der skal være nogle gode one-liners, og så skal jeg bare blæses bagover af action.

Selve filmen er nærmest Rambo der møder Saw. Han har gravet en kæmpe grotte under gården han bord på, og alle de fælder han ligger ud i den, minder mig om noget som umiddelbart kun Jigsaw kunne finde på. 

Skurken i filmen er noget jeg savner lidt ved moderne actionfilm. I en tid hvor alt på en måde skal retfærdiggøres, så vi på en måde stadig kan forstå skurken, er det virkelig forfriskende at se en film, hvor skurken bare ond fordi han er ond. Og så er der ikke brug for yderlig forklaring der.

Men alt i alt så vil jeg sige – vent til den kommer på dvd eller stream. Men den skal ses! Derfor ender den også på 3 stjerner.

Rambo: Last Blood

Instruktør: Adrian Grunberg

Medvirkende: Sylvester StallonePaz VegaÓscar JaenadaLouis MandylorAdriana BarrazaYvette Monreal

Genre: Action

Spilletid: 1 t. 41 min.

Premiere: 19. september 2019

 

Trailer