Deprecated: Elementor\Scheme_Typography har været forældet siden version 2.8.0! Brug Elementor\Core\Schemes\Typography i stedet. in /customers/3/8/6/filmsiden.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 5051

 

Rocks er ganske enkelt en filmperle. Den fortæller om et søsterbånd, og alt er meget naturligt, og virker meget autentisk. Netop søsterbåndet giver det et positivt udsyn. 

Rocks– Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Rocks er ganske enkelt en filmperle. Den fortæller om et søsterbånd, og alt er meget naturligt, og virker meget autentisk. Netop søsterbåndet giver det et positivt udsyn.

Ikke mindst er historien, hvordan Rocks bliver til meget spændende. Det var en lang proces, som har givet en flot og seværdig film. Langsomt, men sikkert er der opbygget relationer mellem de medvirkende, og historien er således blevet udviklet og skrevet i takt med det og selve grundidéen, som er historien om to søskende og deres relation.

Musikken er også valgt i denne ånd og samarbejde med pigernes idéer og musiksmag som skulle være autentisk, up to date og på linje med deres karakter.

Rock (Bukky Bakrays), en ung teenagpige, hvis liv pludselig tager en uventet drejning. En dag da hun og lillebroren Emmanuel (D’angelou Osei Kissiedu) kommer hjem fra skole, er moren der ikke mere. Moren som har tendens til at falde i depression, har efterladt nogle småpenge og en lille seddel, hvorpå der står, hun har brug for at klare hovedet og luft under vingerne. (frit husket og formuleret efter at have set filmen en gang). Noget tyder på moren denne gang er forsvundet for altid.

Rocks er bekymret for, at de sociale myndigheder nu vil komme og adskille hende og lillebroren. Det kan hun ikke bære. Derfor tier hun stille og fortæller ingen om denne vanskelige situation. Hun vil for alt i verden undgå deres indblanding og klare sig selv.  Det giver nogle udfordringer. Der er særligt pengespørgsmålet. Hvordan skal Rocks og Emmanuel klare sig fremadrettet? Det viser sig, Rocks er dygtig til at lægge make up, det må kunne bruges til noget. Drømmen om en egen salon virker langt væk nu, og så alligevel ikke. Tiden er ikke inde endnu, og der opstår stadig vanskelige situationer at skulle takle. Men veninderne er der, og kan bidrage med støtte og hjælp.

Rocks er en film jeg i den grad nød at se. Alt er realistisk og ukunstlet. Hver karakter byder ind med noget særligt med deres personlighed. Gruppen af skoleveninderne som hænger ud sammen, har et bånd, og de er der for hinanden. Det bliver vist på en meget realistisk måde med højlydt snak og grin med mere. Gruppedynamikken kommer frem på bedste vis på den måde.   

Selve historien fanger også. Det er ikke hver dag, man ser en gruppe unge teenagepiger, der initiativrigt står sammen igennem en venindes vanskelige situation, og på den måde lærer hinanden vedholdenhed og modstandskraft.  Det er en god historie med et socialrealistisk islæt. Dette er fortalt på en let men samtidig rørende måde. Som filmseer måtte jeg finde en serviet og tørre mine tårer væk.  

Skuespillet er naturligt og en fryd at se som filmseer. Det giver ingen anledning til diskussion om det ene eller andet virker. Det er bare. Det er ganske bemærkelsesværdigt. Styrken ligger i tiden, man har brugt på at samle og arbejde med gruppen og lade dem udvikle en relation.  Styrken ligger også i, at gruppen af piger selv er kommet med inputs i denne proces. Det sammen med et kamera der nogle gange er som en mobiltelefon og bare følger det det sker, giver det hele et meget realistisk udtryk. Det klæder historien, viser miljøet i London, hvor det foregår uden filter.  

Rocks er realistisk med en historie man hurtigt kan relatere til. Under filmen blev jeg rørt, men sad med en god fornemmelse af håb og fortrøstning efter filmens slut. Musikken har jeg intet på og det naturlige skuespil er flot. Det er let at give denne film seks stjerner ud af seks mulige. Det fortjener den.

Warning: Undefined array key "stars" in /customers/3/8/6/filmsiden.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ratings-shorttags/ratings-shorttags.php on line 20 Warning: Undefined variable $theRating in /customers/3/8/6/filmsiden.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ratings-shorttags/ratings-shorttags.php on line 27 Warning: Undefined array key "stars" in /customers/3/8/6/filmsiden.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ratings-shorttags/ratings-shorttags.php on line 30

Rocks

Instruktør:  Sarah Gavron  

Medvirkende: Bukky Bakray,Kosar Ali og D’angelou Osei Kissiedu med flere. 

Genre: Drama

Spilletid: 1t  og 33min

Premiere: 03. juni 2021