» Hvordan evner vi mennesker at leve i dette multikulturelle samfund?

Beforeigners, Sæson 1 – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

En tanke

Forestil dig en dag som alle andre. Men noget uventet sker. Der dukker mennesker op fra andre tidsepoker op gennem vandet. Det sker verden over. Med ét er alt forandret. Intet er som det plejer. Med tiden sker der store ændringer. Gadebilledet og dagligdagen ser pludselig meget anderledes ud. Man må vænne sig til sprogbruget fra de forskellige tider, tøjstile, kontamination fra de fremvandrende, misbrug af stoffet temproxat, der er vikinger, der er kristendommen og andre trosretninger, kvindesyn og mandesyn, flerte­mporal mangfoldighed og transtemporalitet, tidshullets enigma, og man må også leve med tidsisme og kulturelle forskelle. Hvordan vil man som nutids menneske tage det? Hvordan kan man som fremvandrende leve i denne tid med dens teknologi og verdenssyn?

De Fremvandrende

Denne serie har en meget original ide. Folk fra tidsepoker som stenalderen, vikingetiden og oplysningstiden blandt andre dukker op til nutiden gennem et tidshul i vandet. Derefter må de blive en del af nutidens samfund. Det er endnu ikke muligt at vandre tilbage til egen tid. Men hvor skal de bo – hvad med arbejde og penge – hvordan skal de kunne leve i denne moderne tid og kultur? Det starter i det små, og i løbet af årene vokser populationen af disse fremvandrende sig støt. Bybilledet er totalt forandret med mennesker fra alle tidsepoker der enten bor på gader, stræder og parker. I lejlighedskomplekser kan det også være et problem for nutidens mennesker og de fremvandrende at bo side om side. Dog er de fleste fremvandrende stadig stærkt forbundet til egen tidsalder. Derfor viser det sig meget tydeligt, om du er fra den ene eller anden tid. Visse fremvandrende evner dog at ”tilpasse” sig nutiden så godt som overhovedet muligt.

Vikingekvinden og kriminalassistenten

 Alfhildr Enginsdottir (Krista Kosonen) fra vikingetiden har som en af de første fremvandrende taget en uddannelse i nutiden. Nu skal hun samarbejde med kriminalassistenten Lars Haaland (Nicolai Cleve Broch).  Modtagelsen er kølig, da nutidens mennesker ikke ligefrem har tiltro til, at en fremvandrende fra en anden tidsepoke er kvalificeret og kan tackle et arbejde. Der er noget over denne rødhårede vikingekvinde. Hun er en af dem som klarer sig vældig fint i nuværende moderne tid. Kvinden evner at tale for sig selv, er ikke bange for at tage til genmæle, hverken over for mænd eller kvinder. Hun virker som en slags naturkraft. Er hun virkelig en bondekone eller en skjoldmø?  Krista Kosonen fortolker denne karakter på en fremragende måde.  Karakteren fremstår som en stærk og handlekraftig kvinde. Hun ejer hver evig eneste scene hun med i. Kriminalassistenten Lars Haaland står i fin i kontrast til Alfhildr.  Han er mere stille og underspillet. Dog er han handlekraftig, og skærer i gennem når han skal.  Jeg synes makkerparret får en fin kemi frem på skærmen. Det er som om, noget bygges op. Der opstår i hvert fald et slags venskab.

Sproget

Manuskriptforfatter(e) skal have en ros for seriens sprog. Der er virkelig gjort noget sprogligt ud af at kunne placere de forskellig. Man hører den enkelte tidsepoke så tydeligt. Det fungerer. Det giver sproglig nuance og variation. Samtidig synes, jeg skuespillerne udtrykker sig på det norrøne sprog fænomenalt og overbevisende. Især da historien forlyder, at finske Krista Kosonen aldrig før har talt hverken norsk eller det norrøne sprog.

Humoren og konceptet

Måske har det noget med sproget at gøre. Muligvis skal man være fra Norge for at forstå det komiske lag og kunne trække på smilebåndet og le. For det ser da sjovt ud i et gadebillede med bil, vikinger der slås, en stenaldermand der sidder højt oppe i træet, eller ham der altid er nøgen, hestekærre fra det attendeårhundrede, gymnasieelever på cykel eller løbehjul. Det kan måske virke ufrivilligt morsomt. Jeg er af den formening, at det er farverigt med en vis humor til alvoren i det hele.

Krimielementet

Jeg vil ikke nævne krimielement i særlig grad. I så fald vil jeg afsløre for meget. Jeg synes, det endnu er for tidligt, at sige om dette element er tyndt eller om der er en god krimihistorie. Jeg vil kun sige, at det bliver spændende at se, hvad forfatterne får ud af det videre i historiens forløb. Jeg håber på vaskeægte nordic-noir-fantasy-krimi.

Min oplevelse af serien

Serien voksede på mig. Den fik mig til at tænke på, hvordan evner vi mennesker at leve i dette multikulturelle samfund? Den fik mig til at tænke på, hvor let ufred opstår grundet religiøse og kulturelle forskelle.  Den fik mig til at tænke, at hver tidsepoke har en historie og lære som eftertiden kan drage nytte af. Det fik mig også til at tænke over det simple og komplekse i livet, som det var før i tiden og i forhold til nu.  Selve ideen og seriens tema er interessant og relevant Skuespillet mellem de to fremtrædende roller er spot on. Jeg synes, det er en kreativ måde, at beskrive de udfordringer et samfund har, når det gælder religiøs frihed, sproglig evne og forståelse over for hinanden, og hvordan den slags kan være med til at humanismen må og skal udvikles. Jeg giver serien fire flotte stjerner. Allerede nu venter jeg spændt på sæson to.