» Claes Bang - Danmarks nye internationalle kæmpe stjerne

Dracula, Sæson 1 – Anmeldt af Morten Kibsgaard

Anmeldelse:

Lige siden Anna Pihl har jeg haft et lille man-crush på Claes Bang. Han var så skide charmerende og nå ja, en flot fyr, så da jeg hørte, at skaberne bag en af mine ynglings serier – Sherlock – skulle lave en Dracula serie, med Claes Bang i hovedrollen, var jeg allerede klar ud fra det.

Så mine forventninger var rigtig høje, men jeg synes bestemt ikke de trailere der var udkommet, gjord noget godt for at sælge den, så stille og roligt blev mine forventninger sæt godt ned. Men arv min arm. Jeg elsker denne serie!

På mig virker gyser elementer ikke rigtige. Jeg synes tit det bliver ufrivilligt komisk og useriøst. Men hvis du spørg mig, så er Dracula ikke en gyser-serie. Det er en komedie med seriøse drama elementer og få gyser elementer. Der var én gang, hvor jeg synes det blev rigtig klamt og uhyggeligt, det var i sidste episode, hvor en lille dreng pludselig står inde i et soveværelse. Men samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke ‘Nurh – hvor er han sød’.  Men det gør mig på ingen måde noget, at denne serie ikke skræmmer mig mere, for Dracula-konceptet er ret fjollet, og det ved skaberne også, så der er indskrevet en masse meta-kommentarer på konceptet “vampyr” og hvad der ellers dertil hører. – Hvilket jeg elskede!.

Ikke siden en anden af mine yngling serier – After Life – har jeg grint så meget af døden. Dog skal det siges, at nogle gange bliver det lidt for fjollet, men fordi den er så mega sjov, så kan jeg godt se igennem fingre med det fjollede.

Claes Bang – Danmarks nye internationalle kæmpe stjerne. Det vil jeg gerne hermed udråbe ham. Wow, hvor er han bare fantastisk. I den første scene han er med i, at jeg nærmest helt sikker på, at det ikke kan være Claes Bang. Jeg kunne hverken genkende hans fysiske form eller hans tale og mimik. Men efterhånden som Dracula ser yngre og yngre ud, kommer det mere og mere frem, at det virkelig er Claes Bang bag alt den make-up, og man finder mere og mere ud af, hvor overbevisende han er i denne rolle. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at dette er det mest overbevisende danske skuespil i en udenlandsk produktion, som jeg nogensinde har set. Jeg har ikke længere et man-crush, det er blevet til en forelskelse.

De andre skuespillere der medvirker, svinger lidt i præstationen, men jeg vil sige, at jeg er jævnt tilfreds i det hele taget. I sidste episode dukker skaberen Mark Gatiss op i en rolle som jeg ikke vil afsløre her, men ligesom hans rolle i Sherlock som Mycroft, så er han igen fuldkommen fantastisk. Denne gang i en fuldkommen anderledes rolle end Mycroft og alligevel er han bare god.

Igennem første sæson, var der flere referencer til andre gyser produktioner som blandet andet The Shining, Psyko og den gamle Dracula film. Det skal dog siges, at jeg ikke er helt har styr på referencerne til de to sidst nævnte, så hvor mange såkaldte “easter eggs” der var, har jeg ikke helt styr på. Men der er altså også lidt til de hardcore-fans af genren.

Jeg er voldsomt spændt på at se hvor de har tænkt sig at tage sæson 2 hen. Hvis jeg forstår afslutningen korrekt og hvordan de kan tage den videre derfra, og herfra skal du ikke læse videre, hvis du vil undgå spoilers…..

….så har Dracula nu fået kræft og er derved blevet dødelig. Hvilket i og for sig er en ret komisk præmis. Ikke at kræft er sjovt, men jeg tror godt du forstår min pointe. Men jeg kan forstå, at nogle mennesker på internettet, ikke er tilfredse med sæsonsens afslutning, dertil vil jeg bare sige – skam dig! Det var virkelig en smuk afslutning.

Jeg vil virkelig anbefale dig at se denne serie. Der er 3 episoder og de er på omkring 1,5 time hver. Så du har ca 4-5 times fantastisk underholdning i vente, som jeg vil give 5 ud af 6 stjerner.