» Universet fejler intet og der er grobund til en spændende og morsom serie

Helved, Sæson 1 – Anmeldt af Mathias Stage

Anmeldelse:

Helved er en kompleks og abstrakt idé, hvis præmis sandsynligt er forskellig fra person til person. For Charter McCloskey og Lars Therkildsen er helvede en nedslidt gård lidt uden for Thy, hvor hele familien er samlet til famses 80-års fødselsdag. Noget, de fleste nok kan være nogle lunde med på.

Komikerparret, der startede deres karriere med YouTube successen Turbo Modul, har denne gang bevæget sig ind på et mere mainstream marked med serien Helved, der ifølge dem selv har bredere appel.

Albert(Charter McCloskey) vågner op i taxa på den fædrene gård til den samme dag om og om igen. Lige meget, hvad han gør, så ender dagen med, at famse dør og Albert vågner i taxaen igen. Et koncept mest kendt fra filmen Groundhog Day og senest i Netflix serien Russian Doll, hvor Natascha Lyonne genbrugte idéen og udfordrede dens grænser – langt fra en billig kopi. Om man kan sige det samme om Helved står hen i det uvisse. Scenografien tager ikke fejl, gården føles lidt som et helvede med sine klaustrofobiskes gange og nedslidte interiør. Alberts familie kunne uden tvivl også begå sig i helvede. Den ene er mere irriterende end den anden. Specielt Sofie Stougaard, der spiller Alberts anæmiske faster, en kvinde, der formår at være så passiv aggressiv og fyldt med mindreværd, at hun suger al liv ud af det rum, hun er i. En type, nogle mennesker også kender fra deres egne familiefester.

Universet omkring Albert fejler intet og der er uden tvivl grobund til en spændende og morsom serie, der kan udfordre vanetænkningen i dansk comedy (læs: Minkavlerne på Zulu). Desværre falder McCloskey og Therkildsen i fælden med en dybt uoriginal handling, der er så forudsigelig som amen i kirken. Man fornemmer tydeligt, at der er mange interessante historier gemt i den gamle gård, blandt andet med en mor, der har begået selvmord og en far, der er gået i hundene. Serien kommer dog aldrig ned under huden på karakterne og får fortalt de historier, der har formet karakterne til de forsmåede og ødelagt mennesker, de er.

Slutningen må også siges at være lidt af et kapitel for sig selv. Et kapitel, som simpelthen ikke giver mening. Ikke for karakterne, plottet eller seeren, hvilket utvivlsomt er en skam, Helved, som serie, havde potentiale til mere, end hvad det er blevet til.