» Typisk spansk hvor dramatikken tit overskygger præstationerne

High Seas, Sæson 2 – Anmeldt af Mille Lau Hansen

Anmeldelse

Anden sæson af serien er lige releaset og det giver anledning til at følge op på historien om de to søstre som tager med skibet fra Vigo til Rio. I første sæson får vi fortalt historien fra flere vinkler, og jo mere bliver vi som publikum viklet ind i løgne og familie intriger. 

Den første sæson sluttede også af med et brag, så der er lagt i kakkelovnen til den næste… 

Vi er heller ikke lang tid inde i første afsnit før vi mærker den dystre stemning der ligger som et skydække over skibet, og det bliver mere og mere mørkt forude. En masse hemmeligheder og løgne krydser hinandens historier, og hvem er efterhånden de gode og hvem er den onde. 

Søstrene får også sat deres forhold på spil da de hver især vil grave i fortidens hemmeligheder, men kan de stole på hinanden eller holder de også ting hemmelige for hinanden? Og hvordan får man bedst fortalt sin søster at man mistænker hendes mand som moderen ? 

Alta Mar er en god spansk serie, som fint udspiller sig i 40’erne og er et vaske ægte spansk drama. Måske lyder det ikke af meget at plottet udspiller sig på skibet på dets rejse fra Spanien til Brasilien, men med alle de historier og vinkler vi møder, så er der rigeligt til at fylde afsnit af tre kvarter hver. 

Skuespillet er også typisk spansk, hvor dramatikken tit overskygger præstationerne, men alt i alt gør castet det rigtig fint. Til tider kan der godt være lidt mange mennesker at holde styr på, men ikke noget der er uoverskueligt. 

Nogle historier bliver skrevet om mange gange på ruten over havet, og nogle er helt nye mennesker da de når havnen i Rio. Og ligesom i eventyrene skal helte eller heltinden gennemgå en række prøver for at få Prinsessen og det halve kongerige. I denne serie er det samme prøvelser som hovedpersonerne skal gennemgå for at nå havnen i Rio, og måske få svar på alle spørgmålene undervejs. 

Kærlighed og Drama kendetegner denne serie rigtig godt, og den lægger også ganske fint op til en sæson 3, selvom vi får svar på langt de fleste mysterier fra skibet. 

High Seas, Sæson 2

Skabere: Ramón CamposGema R. Neira

Medvirkende: Ivana BaqueroJon KortajarenaAlejandra OnievaLaura PratsBegoña VargasPepe Ocio

Org. titel: Alta Mar

Genre: Krimi, Drama, Mysterie

Længde: 8 episoder

Premiere: 22. november 2019

Trailer