» Skuespillet mellem Jessica og Trish føles som to irriterende teenanger

Jessica Jones, Sæson 3 ​- Anmeldt af Morten Kibsgaard

Anmeldelse:

Jeg er egentlig ret stor fan af sæson 1 af Jessica Jones. Sammen med Daredevil, var det klart de to karakterer, som var mest interessante i Marvel/Netflix universet. Dog skal der ikke slåes tvivl om, at Daredevil har klaret sig suverænt bedst, med 3 virkelige gode sæsoner. Det samme kan desværre ikke siges om Jessica Jones.

Efter en rigtig god første sæson og en halv-sløj anden sæson, var det ikke fordi, at jeg så super meget frem til endnu en sæson. Og med kendskabet om, at Netflix ikke ville køre serien videre, blev det mere og mere ligegyldigt. Men jeg blev da nødt til lige at se hvordan den ville slutte.

Jeg synes virkelig 3. sæson komme dårligt for start. Første afsnit er meget rodet og ret forvirrende. Men det var der åbenbart en forklaring på. For i anden episode ser vi samme tidsperiode, bare fra en andens vinkel. Det kan godt fungere super godt, men jeg synes mere det blev irriterende her. Det virker lidt som om, at man ikke rigtig har haft de store ambitioner med denne sæson, for den virker halv-flad og den kommer aldrig rigtig igang. Det er meget mere en moralsk dramafortælling, end en dramatisk superhelte serie. De to elementer var meget bedre balanceret i første sæson, men har desværre mistet den helt derefter.

Skuespillet bliver mere og mere irriterende mellem Jessica og Trish, da føles mere som to teenangers, som står og råber af hinanden. Og når man har allerede har set dem i 2 sæsoner forinden, bliver det virkelig et enerverende element. Specielt når Trish’ mor bliver indblandet, får lyst til at spole fremad. 

Skurken bliver aldrig rigtig intimiderende, og man forstår ikke rigtig, hvorfor så mange problematikker kan opstå. Pludselig, så er 13 episoder virkelig meget. Men jeg så dog dem alle.

Historien er egentlig okay, men den er slet ikke spændende nok til at strække over 13 episoder. Det virker som om, at de bliver nødt til at spænde ben for sig hele tiden, for at historien kan blive længere. Der er nogle interessante elementer her og der, men potentialet bliver aldrig rigtig udnyttet.

Hvis du kun har set første eller slet ikke nogen sæsoner, så behøver du bestemt ikke at få set hele denne serie. Men hvis du har set både første og anden sæson, så tjo… Tag den sidste med, men den er ikke binge-værdig.

Jessica Jones, Sæson 3

Skaber: Melissa Rosenberg

Medvirkende: Krysten RitterRachael TaylorEka Darville, Carrie-Anne Moss

Genre: Action, Krimi, Drama

Længde: 13 episoder

Premiere: 14. juni 2019

 

Trailer