» Den fremstår som en uhyggelig psykologisk thriller

Ser du månen, Daniel – Anmeldt af Lucas Meyer

Anmeldelse:

‘Ser du månen, Daniel’ bygger på den sande historie om Daniel Rye, der tager til Syrien for, at fotografere de civile under krigen. Han bliver taget til fange af ISIS og tortureret. Herefter følger vi Daniels 13 måneders lange kamp med smerte, sorg, frygt og håb, samtidig med hans familie kæmper med alt hvad de har, for at skrabe en løsesum sammen. Vi ser Daniel prøve at få hverdagen til at hænge sammen i fangenskab og bliver også venner med nogen af de andre gidsler. Efter 13 måneder bliver Daniel løsladt og vender hjem til Danmark efter familien har samlet hele løsesummen. 

Esben Smed spiller fantastisk i rollen som Daniel og han formår, at få en til at føle hans fortvivlelse, smerte og frygt i den tid han er fanget. Senere i filmen sidder han med de andre gidsler og venskabet med en af de andre fanger, samt dagligdagen i fangenskab viser, at selv i helvede formår han, at knytte et venskab og leve med håbet om, at vende hjem til sin familie.

Man længes efter scenerne med familien, for det er så forfærdeligt, at se scenerne med Daniel, da de er rigtig barske og virkelige uhyggelige, fordi man ved det har foregået rigtigt. Især de scener hvor han bliver tortureret eller hvor nogen bliver slået ihjel.

Det er stærkt skuespil hele vejen igennem, Anders W. Berthelsen skuffer aldrig, heller ikke i denne film som gidselsforhandleren Arthur. Sofie Torp, spiller enormt godt som Daniels storesøster, der tit skændes med Daniel, og ikke virker til, at have det bedste forhold til sin bror, til at være den i familien der kæmper hårdest for, at få Daniel hjem igen. Selvom hun er magtesløs og fortvivlet, formår hun at holde hovedet oven vande, for at gøre alt hun kan og få Daniel hjem igen. Sofie Torp er ikke så kendt endnu og har ikke haft så stor en rolle før, men hende skal man helt klart holde øje med fremover, for det er en fremragende præsentation hun laver i denne film.

Hvis man har læst bogen vil man savne mere dybde i karaktererne. Især gidseltagerne hører man meget mere om i bøgerne og hele opsætningen med, at de får navne efter medlemmerne i Beatles. Dog er der meget mere fokus på Daniels familie i filmen i forhold til bogen og alle de følelser familien går igennem. Jeg synes ikke filmen formår at vise, at det er 13 måneder Daniel er indespærret, man sidder mere tilbage med følelsen af, at det måske er et par måneder han bliver holdt fanget.

Selve historien bygger jo på en sand hændelse og det er det der gør filmen så rørende men samtidig også meget uhyggelig. Den fremstår som en uhyggelig psykologisk thriller. Man kan kun forestille sig hvor frygteligt det må være, at være taget til fange og ikke kan se eller komme til, at tale med sin familie og venner. Der var ikke et sekund hvor filmen var kedelig eller langtrukken, den var rørende, uhyggelig og gribende hele vejen igennem. Især slutningen er virkelig rørende, hvor Daniel bliver løsladt og må skilles fra sin ven James Foley, som er et andet gidsel, og vender tilbage til Danmark med tanken om, at hans ven nok vil dø. Alt i alt, en rigtig god film der sætter alle følelser i spil, samt kanon skuespil. Jeg giver derfor filmen 5 ud af 6 stjerner.