Summerland midt mellem skyerne og jorden i flotte billeder

Summerland – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Kynikerne vil sikkert sige, Summerland er fyldt af klichéer, sødme, banaliteter og den slags.  

Summerland vil højst sandsynlig være en film for de mere optimistiske og idealistiske.

Jeg selv finder gode og mindre gode aspekter i filmen.   

Anden Verdenskrig hærger, og vi befinder os England. Dengang evakuerede og sendte mange forældre deres børn ud af London for at bo på landet. Der var de beskyttet, mente man, og der kunne de også overleve krigens og byens mange bombeattentater.  

Frank (Lucas Bond) er en dreng i folkeskolealderen. Han ankommer, og skal bo på landet hos Alice (Gemma Arterton). Dette sker uden forvarsel eller egentlig indvilgelse fra hendes side. Hun går meget op i folkesagn, myter og folklore. Hun er i gang med at skrive en større afhandling om emnet. Måske er det blot en bog. Hun siger i hvert fald selv, teksten og hendes undersøgelse af emnet er akademisk. Derfor er der ikke plads, rum eller tid til at tage sig af en ung dreng. Det skal vise sig anderledes. Der opstår en reel relation, da Alice lærer Frank bedre at kende, og hun opdager, hvem han egentlig er. Hun opdager også, hvorfor han lige præcis er endt i hendes hus og hjem. Alice tænker tit og ofte tilbage på hendes store kærlighed der forlod hende, og som hun ikke længere har i sit liv.

Alice og Frank taler om, hvor man kan finde Summerland. Det prikker til hans interesse. Frank vil gerne med ud og opdage dette Summerland sammen med Alice. For som jeg husker det, siger han noget lignende; Historier må da komme fra et sted. Dette giver de to fælles platform og samtaleemner. Det er her, og sådan deres relation udvikler sig. Det sker ikke uden udfordringer.

Frank er altså interesseret i at opdage Summerland, som man kan se i skyerne. Alice må være den voksne og forklare om det virkelighedsnære og jordnære overfor det magiske og fantasien.  

Min oplevelse af filmen på den positive side er, at der er mange smukke billeder af hav, horisonter, klipper grønne enge og andet smuk natur. Det er vældig fint og pittoresk. Det giver kontrast til stemningen af krig og det triste med mere. Det bærer en meget stor del af filmen. Musikken er også fin, men ikke overraskende. Jeg indrømmer, det er musikken, som fik det rørende frem, og som jeg reagerede på. Jeg blev da rørt til en vis grad. Skuespillet virker fint overbevisende. Det er visse steder stærkt, og andre steder blot som det er. Dybest set finder jeg historien fin og OK. Man kan argumentere, det tager en smule tid, før det hele kommer i gang. Det er måske positivt – måske negativt.  Det er op til den enkelte. Spørgsmålet er; kunne visse ting være vist mere og få mere plads?  Skulle noget vige for at udforske karaktererne endnu mere? Det virker som om, historien har flere emner at tage fat i. Vi skal huske på, den foregår i krigstiden.  Kunne man gå dybere ind i, hvordan to i hinanden forelskede kvinder den gang taklede det at være homoseksuel. Ville det overhovedet være interessant? Er det nok, vi hører moderskabet kalde – samt bliver der kort nævnt, at tiden gør det svært. Vi ser dog en scene, som indikerer det svære. Det er bare ikke nok ifølge denne filmseer. I hvert fald ikke skaber det ikke dybere forståelse for de to kvinder og deres egentlige relation. Der kunne være anslag til emnet racisme. Det bliver der skøjtet let og elegant hen over. Intet giver her udfordringer eller grund til at lære noget på den konto. Det er som om, det overhovedet ikke er noget at tage fat i. Trods, tiden og verdenshistorien viser det os anderledes. Man kan sige, filmen handler reelt om relationen mellem Frank og Alice. Det fungerer i historien og i skuespillet. Det er fint og flot. Min pointe er blot, der måske skulle justeres i forhold til hvordan, hvor meget eller hvor lidt et tema skal være i filmen.

Slutningen vil for mange være alt for klichéfyldt. Måske vil nogen sige, der her mangler dybde, der er ingen overraskelse også videre. Det kan der være noget om. Dog. Historien er skrevet, og der er foretaget et valg. Så det må man lade være, som det er, og have sin egen mening om.

Summerland har smukke og flotte naturscener. Musikken er da også vældig fin. Der er visse steder flot og stærkt skuespil. Jeg synes, Summerland er en udmærket film. Derfor giver jeg filmen 4 stjerner ud af 6 mulige.