Det smukkeste billedsprog jeg længe har set - interessant måde at fortælle en historie på

Tales From The Loop – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Der er ikke skrevet meget om Sci-fi-film og serier på Filmsiden. Sci-fi er da heller ikke for alle. Alligevel vil jeg slå et slag for serien Tales From The Loop.  Serien fik jeg lov til at anmelde, trods den allerede havde premiere i aprilmåned. Den passer godt ind i denne stadigvæk noget roligere og langsommere coronatid.

Tales From The Loop er baseret på og inspireret af den svenske kunstner Simon Stålenhags (billed)bog af samme navn. Serien kan man se på Amazon Prime Video for øjeblikket.

Vi må lige tænke over titlen Tales From The Loop. I tentativ oversættelse bliver det til Historier fra Løkken eller Sløjfen. Hvad er så dette? Gives der er et uddybende og fyldestgørende svar på dette.

Nej. Egentlig ikke.

Derfor vil jeg frit citere, det Simon Stålenhag siger; kunsten og billederne er inspireret af et barn, som opdager, at de voksne ikke aner noget om livet i sig selv. Ej heller ved de, hvad der egentlig foregår.     

Den forklaring må vi slå os til tåls med.

Ydermere befinder vi os i byen Mercer. Her arbejder alle indbyggere i The Loop, et bygningsanlæg som tager dig med under jorden. Her forsøger de at afsløre universets mysterier.  De anvender eksperimenterende fysik med mere for at gøre det umulige muligt. Mere ved vi ikke. Det vi ser, er måske avancerede ligninger på en tavle, og folk der diskuterer disse.

I serien følger vi altså nogle af byens indbyggere – hvad de oplever af sælsomme ting i livet – hvad de er ude for af særlige og besynderlige oplevelser.   

Serien består af 8 episoder som hver varer en lille times tid. De handler om noget forskelligt, og har ny protagonist. Nogle af karaktererne er gennemgående, og har måske en lille rolle i mange af episoderne.

Det er en måde at fortælle, at alt og alle er forbundet.

Personligt er jeg generelt begejstret for seriens episoder. Dog mindre for episode 5 Control og 7 Parallel. Det jeg vil kalde the loop-vibe, hvilket jeg kommer tilbage til senere i teksten, står ikke her så klart frem efter min mening. Min begejstring kommer sig af historiernes evne til at fortælle om tiden, hvordan vi mennesker tillader os selv at sidde fast i en idé, en tanke, et moment som er godt et eller skidt, venter på nogen, eller at noget skal ske. Dette er noget af the loop-vibe, og som jeg ser det. Især tredje episode Stasis får noget af det ovennævnte frem i en flot fortalt og markant kærlighedshistorie. Her står tiden stille, ligeså længe det er ønskværdigt. Er det noget at eftertragte – skal man lade det smukkeste øjeblik eksistere for evigt?  Kan man? Vil man?

Tiden og rummet. Eksisterer det egentlig – kan man fortælle og filosofere om det – er det langsomt eller hurtigt. Sådan er serien også. Langsom – eftertænksom – med rum af tid. Det skal opleves.    

Så har vi episoden Echo Sphere, som berører emnet om livet og døden. Der er intet nyt under solen i denne episode. Sønnesøn og bedstefar må sande deres relation. Jeg finder, det er en smuk og rørende fortalt historie med reel og klar dialog. Echo spheren er måske et tidsorakel. Tidsmaskine? Hvem ved?

I episoden Transpose sker noget sælsomt for de to skolekammerater, der en dag går en tur i skoven. Der ser de pludselig en gammel sømine. Hvad laver den dog der? De er kække. Den ene kammerat går ind i den. Han kommer ud og ser ud som sig selv. Men noget er sket. Indeni er han nu alt, hvad hans kammerat er af sind, ånd, viden, visdom og klogskab. Kammeraten der stod udenfor, han er nu blevet til ham. Derefter sker der ting og sager.

Cole (Duncan Joiner) er en karakter vi møder ofte. Han er den som vader i den rindende bæk, der ellers er tilfrosset forår, sommer, efterår og vinter. Det ekstraordinært. Det påvirker tidslinjen. Hvordan kan det være, han stadig er en ung folkeskoledreng, mens mor er blevet meget gammel? Hvorfor møder han sin mor som barn?  Samtidig må han se, hvad der sker med hans bror, der er blevet til hans kammerat i stedet. Ikke mindst det der sker med faren og bedstefaren. Dette, er blot noget af det sælsomme, som sker. Til sidst i denne forbindelse er der kun at sige, skuespillet fungerer fremragende i alle episoder. Flot! 

Jeg kunne nævne flere interessante ting. I så fald ville dette blive et meget længere og mere afslørende skriv. Det er mere anbefalelsesværdigt selv at se serien.

Jeg må indrømme, seriens billedsprog fanger mig. Det er lige mig. Nogen vil finde det uden større forandring. Det er muligt. Og, hvad gør det, er mit modspørgsmål. Det giver blot mere til the loop-vibe. Det er mit svar. Billederne er smukke og tomme. Jeg mener, uden for meget øjet skal forholde sig til, som alligevel har en klar historie at fortælle. Det er nogle fine sci-fi billeder og scener. Se blot robotten i skoven. Hvem og hvad er dog det, hvorfor er den der? Hvad kan den-hvad kan den ikke?  Se huset der opløses. Se monsteret på øen. Se Echo Spheren, lampen der oplyser skovstien, og også de tre grå mastodonter af bygninger man ser fra Mercer, engen og det ellers åbne landskab. Det er alt sammen totalt sci-fi. Det er gennemført med det smukkeste billedsprog, jeg længe har set.

Dertil har vi klavermusikken, der til tider virker meditativ. Det fanger det eftertænksomme så fint.  Samtidig er noget af det sci-fi-agtige lydmæssigt også fanget med den rumlende og dybe vibrerende bastone. Hør blot der i første episode.

Seriens univers fanger mig. Historierne giver noget at tænke over. Det er spændende at se, the loopvibe i et menneske blive fortalt på denne måde. Tema, seriens generelle tempo og billedsprog er jeg meget begejstret for. Alle sci-fi elementer er vist klart og tydeligt. Serien er flot og anbefalelsesværdig.

Jeg kan ikke andet end at give den 5 stjerner ud af seks mulige.

Tales From The Loop

Streamingtjeneste: Amazon Prime Video

Instruktør: Jodie Foster, So Yong Kim, Charlie McDowell, Tim Mielants mm

Medvirkende: Daniel ZolghadriPaul SchneiderRebecca Hall

Skabere: Nathaniel Halpern, Simon Stålenhag

Genre: Drama, Sci-fi

Episoder: 8

Spilletid: 50 m

Premiere: 3. april 2020 

 

Trailer