» Kunne du godt lide Terkel i knibe - vil du elske Ternet Ninja

Ternet Ninja – Anmeldt af Martin Riis Larsen

Anmeldelse:

Endnu engang viser Anders Matthesen hvor genial og dygtig en skuespiller / instruktør / sanger han er.  Det er efterhånden 14 år siden, vi første gang stiftede bekendskab med Terkel, Doris og Stewart Stardust i filmsen Terkel i knibe, og endelig kom der mere på det store lærred fra dette fantastiske, sjove, skæve univers. 

“Anders Matthesen er tilbage i storform”

Der er ikke tale om en efterfølger af Terkel i knibe, men vi får lige hilst på Terkel og Arne i et kort glimtfra dengang – filmen kan sagtens ses, uden at have set Terkel i knibe. 

Ternet Ninja handler om drengen, Aske, som får en en ternet ninja-dukke af sin Onkel Stewart  i fødselsdagsgave. Dukken viser sig at være besat af en rapkæftet japansk ånd, kommer til at udfordre Askes opfattelse af, hvad han kan og ikke kan, og sammen hvirvles Aske og Ternet Ninja ind i en farlig mission, der kommer til at sætte deres venskab på prøve.  Den levende Ninja-dukke er dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag, hvis eneste tanke er, at vinde Jessicas hjerte.

Filmen er sjov og underholden fra start til slut, men har også flere budskaber, som fx. børnearbejde i Thailand, uden at det overskygger filmen. Der er lavet flere gode sange til filmen, som Anders Matthesen selvfølgelig selv synder på sin velkendte måde, og filmen er krydret med rigtig sjove bemærkninger,  som går til stregen, når man tænker på, at en stor del af publikum er mindre børn. 

Jeg tildeler filmen, Ternet Ninja 5 ud af 6 stjernet. Filmen er sjov, den er godt lavet, historien er god. – jeg er bare vild med filmen, og det kunne jeg også høre, at resten af biografsalen syntes. Starten var dog meget voldsom, måske lidt for voldsom til de mindste i salen.

Ternet Ninja

Instruktør: Anders Matthesen, &Thorbjørn Christoffersen

Medvirkende: Anders Matthesen, Alfred Bjerre Larsen, Emma Sehested Høeg

Genre: Animation, Komedie

Spilletid: 1 t. 21 min.

Premiere: 25. december 2018

Censur: Tilladt for børn over 11 år

Hvad synes du om filmen? 

 

 

Trailer