» Middelalder fantasy light i skysovs – ridderlærling(e) bliver sat på prøve

The Letter for the King – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Ikke alle fantasyhistorier behøver at have bandesprog, indeholde drage(r), vise masse af sex og så videre.

En fantasyhistorie kan også være nedtonet, uden for meget magi. Det sidste vender jeg tilbage til senere.  

En sådan historie finder vi i  The Letter for the King (Brevet til Kongen).

Det afstår det ikke fra at handle om en ung 15-årig helt med særlige evner, der skal redde verden fra at blive overtaget af en ond og mørk magt. 

Amir Wilson som mange kender fra His Dark Materials, spiller hovedrollen Tiuri. Han bor sammen med sin mor og stedfar. De har egentligt et fint forhold. Men ridderskolen går ikke så godt. Kammeraterne håner og mobber ham. Tiuri virker ikke særlig stærk. Han virker alt for eftertænksom og alvorlig som person. Kamptræningen går mindre godt, og han vinder kun ved en smule snyd. Allerede nu forstår vi, at Tiuri må finde sin sande styrke. Betyder det, han aldrig bliver ridder? Det må man se serien for at finde ud af.

Tiuri er lidt speciel. Han hører stemmer, og i sort sol ser han blandt andet onde ansigter. Han ødelægger truppens vågenat. Han hverken lytter til eller følger de allerede givne instrukser. Dette sender ham ud på en længere rejse med Brevet til Kongen.  Heldigvis hjælper den sorte, super intelligente, stærke og ikke mindst egenrådige hest Ardanwen. De skal nu nå frem, inden det er for sent. På vejen møder de Lavinia spillet af Ruby Ashbourne Serkis (datter af Andy Serkis). Hun er meget speciel og selvstændig.  Det bliver selvfølgelig ikke let at aflevere dette brev. Flere grupper er efter dem, og vil stoppe dem i deres forehavende. Men hjælpen er på vej. Kammeraterne fra ridderskolen tropper nemlig op. Hændelserne går sin gang.

Kameraet har fanget mange smukke landskaber. New Zealand er virkelig et betagende og smukt sted. Det har måske været en udfordring, at skulle filme om aften. Visse scener er ganske enkelt for mørke, spørger du denne filmseer. Men ellers kan jeg lide farvepaletten i ridderkampscenen, i landsbyscenen med flere.

Skuespillet er da også lige værd at nævne. Den danske Kim Bodnia fungerer glimrende som denne “reformerede” munk i klosterscenen. Den norske Jakob Oftebro er også fremragende som prins nummer to.  Andy Serkis leverer sin farrolle let og fornøjeligt. Personligt kan jeg lide den alvor, der ligger over Amir Wilsons måde at fortolke sin karakter på. For mig bliver det således aldrig for drengeagtigt – som en der ikke gider at kommer videre. Som karakter er der mere lethed, fyr og flamme over Lavinia.  Det synes jeg bestemt, den unge Ruby Ashbourne Serkis får frem. Det er i hvert fald en vis kontrast til Tiuri som karakter.

Historien skal da også lige nævnes. Jeg kan godt lidt, at fantasyelementet er nedtonet.  Det skal forstås på den måde, at en fantasyhistorie ikke behøver at være om drager, onde hekse, fantasi mellem verdner med mere. Det handler mere om visse evner, der skal findes frem og accepteres – og lys og mørke. Derfor kan jeg udmærket godt forstå, de fantasyscener der er. Her tænker jeg på den smukke scene på engen med blomsterne. Jeg tænker på de få sort sol-scener blandt andre.  Det er helt fint med mig. Brevet til Kongen henvender sig til familien og de ganske unge. Dette er en slags fantasy light. Det fungerer helt OK i min optik. Visse scener er ganske morsomme. For eksempel scenen hvor de to ridende ikke helt kan blive enig om, hvilken vej de skal, og om de skal følges. 

Jeg var underholdt og nød landlandskabet. Jeg fandt visse scener ganske morsomme. Serien får grundet dens underholdningsværdi 3 stjerner af mig.