Vi må ikke glemme at give et stort skulderklap til instruktøren Gina Prince-Bythewood

The Old Guard – Anmeldt af Mille Lau

Anmeldelse

De fire udødelige superhelte forsøger med deres lille hær at redde en gruppe piger fra fangenskab. 

Men deres hemmelighed slipper ud, og nu går jagten på at finde dem. For med deres data vil videnskaben nå revolutionerende højder, og den der først kan fremstille et produkt som kan hjælpe på dødelighed vil få stor succes. 

Samtidig da den unge marinesoldat Nile bliver dødeligt såret i krig, viser det sig at hun er født som femte medlem af “banden” som prøver at redde verden. Andy sørger for hun kommer det rette sted hen og prøver at få hende til at indse sin gave. Eller hvis det står til Andy se hvilken byrde de bærer ved at være udødelige. For selvom de forsøger at redde verden, eller i hvert fald gøre det til et bedre sted at være er der hele tiden noget nyt at tage sig til, så optimismen er ikke længere eksisterende for hende. 

Men er de udødelige måske alligevel dødelige ? De har mistet nogle vigtige soldater undervejs, og hvem bliver den næste hvis udødelige heling slipper op. Og kommer de væk i tide så deres hemmelighed kan forblive hemmelig. 

Chelize Theron spiller rollen som Andy helt perfekt, og når man ved hun laver sine stunts og actionscener selv, så tager jeg virkelig hatten at for hende. Hun bærer filmen på sine skuldre og gør den værd at se. Handlingen og plottet er typisk og set før, men har alligevel et twist som er modigt og gør en nysgerrig. Så husk “Spørg aldrig hvor gammel en kvinde er!” 

Nile spilles af Kiki Layne, og hun er også en stor profil i karakteren som den nye i klassen, der kan redde sin bande fra undergang. De andre biroller er også kendinge som hver især har været med i ikoniske film. Matthias Schoenaerts fra Red Sparrow, Marwan Kenzari fra Aladdin & Chiwetel Ejiofor fra Love Actually – En god blanding men alligevel giver de hver deres karakterer lidt kant. 

Vi må ikke glemme at give et stort skulderklap til instruktøren Gina Prince-Bythewood, der har været modig og provokerende, for hvorfor skulle superhelte ikke være homoseksuelle og selvfølgelig skal der humor til for at man kan overleve udødeligheden.

Soundtracket til filmen er bestemt heller ikke værst. Jeg synes de to timer og fem minutter gik hurtigt, for filmen er fyldt med historie som skal fortælles og har god action undervejs. Så mon ikke vi ser en 2’er inden længe ?

Fem stjerner vil jeg give den.