Forrygende supersonisk actionfilm – både fornøjelig morsom som rørende

Top Gun: Maverick – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse af TopGun: Maverick

De to gange jeg allerede nu har set ‘Top Gun: Maverick’, mødte et tydeligt spændt biografpublikum talstærkt op. Ved begge forestillinger var der en atmosfære af glædeligt gensyn. Folk morede sig flere gange under filmen, og højlydte grin fløj gennem biografen. De var også rørte under visse scener – et ohhhh ved samme scene til begge forestillinger fyldte og omfavnede hele salen med omsorg og sympati, hvilket kunne mærkes ned gennem rygraden. Ikke mindst applauderede folk spontant og energisk efter filmen. En biografmedarbejder spurgte mig første aften om, det var en god filmoplevelse. Hvilket jeg kun kunne sige ja til. Jeg blev til rulletekst og musik var fadet ud. Ved forestillingen dagen efter fik jeg spørgsmålet om, filmen var lige så fornøjelig at se anden gang. Hvilket jeg også kunne kan sige ja til.

Man tænker måske ikke lige over navnet Maverick. Top Gun piloterne har et kaldenavn. Pete Mitchell (Tom Cruise) har fået Maverick. Det, kan man læse sig frem til, er en term, man kan bruge om en person, som er visionær, går linen ud, indflydelsesrig, tør tage chancer der hvor ingen andre gør samt uortodoks selvstændig tænkende ikke konformist. Det er lige præcis disse kvaliteter på den positive måde, man kan tillægge, og som man vil sige om Top Gun piloten Pete Mitchell. Kaldenavnet giver god mening, og sætter karakteren og hans handlinger i relief. I ‘Top Gun: Maverick’ er han atter engang nødt til at bruge disse kvaliteter på både godt og ondt. I første film er Pete ung og eventyrlysten på alle fronter, og tænker ikke før han handler i en kampflyvning. Han gør det, han mener er bedst i situationen, og bliver derfor karakteriseret som en tankeløs og farlig pilot. Det sætter ham i nogle svære dilemmaer med hensyn til sin position som Top Gun pilot.

Nu de mange år senere, er han testpilot. For tiden handler det om det hypersoniske “Darkstar” scramjet-program. Men hvor længe? I dag kan droner klare mange af en kamppilots opgaver. Derfor vil man nedlægge projektet. Men Pete som testpilot er opsat på at vise et flys evne til at opnå allerhøjeste mach (hastighedsværdi), og gerne mere til. Det lykkes, men ikke uden ødelæggelse, så at sige. Admiralen, som kommer, er efter Pete, men han har beskyttelse af en ikke ukendt karakter. Admiral Tom ‘Iceman’ Kazansky (Val Kilmer) sender bud efter ham, da en forestående svær opgave skal udføres af de bedste piloter Top Gun kan mønstre. Pete tror, han skal flyve denne mission, og bliver overrasket, at han bliver sat til at undervise tidens bedste Top Gun piloter – en elitegruppe af F/A-18E/F Super Hornet-flyvere. Nu starter jetmotoren. Det kræver særlige flyveevner og taktik. Opgaven er farlig og kræver seriøs træning for at kunne lykkes, så alle vender helskindet hjem. Til sidst skal kandidaterne og teamleder vælges. Og som der bliver sagt, det er ikke flyet, det kommer an på, det er piloten.

Pete er single, og kærlighedslivet er som fløjet ind i solen og brændt ud. Han får sig en overraskelse. I baren, hvor piloterne samles til afslapning og morskab, møder han en gammel flamme, Penny Benjamin (Jennifer Connelly). Hun bliver nævnt 2 gange i første film, som admiralens datter, som Pete åbenbart har haft en romance med. Man har altså valgt at tage den plottråd op og ikke at skrive videre på hans kærlighedsinteresse i Charlie (Kelly McGillis) fra første film. Historien lyder, og Kelly udtaler selv, hun ligner en på sin egen alder. Hun pointerer åbenbart, at hun ser for gammel ud – måske i forhold til Tom Cruise som ikke ligner en herre, der fylder 60 år i juli måned i år. Han holder sig usædvanlig flot og ungdommelig. En anden del af historien er, at manuskriptforfatterne ikke ønskede et tilbageblik til hver plotlinje fra første film, men ønsker at se frem ad og introducere nye karakterer. Uanset, er den del smart skrevet ind i den nye ‘Top Gun: Maverick’, så alt på en måde kommer i balance med hensyn til fremadrettethed og ikke kun tilbageblik.

Tilbageblik får vi netop med hensyn til hans relation med Lt. Bradley ‘Rooster’ Bradshaw (Miles Teller). Han er søn af Goose, som vi ved gik bort i første film under den tragiske flyulykke. Her er der ubalance i relationen. Skidtet skal flyves ud i intetheden, og noget nyt skal tilvejebringes. Det er også smart og velskrevet, for Goose er en elskelig karakter, og i ‘Top Gun: Maverick’ er han med in spirit. Vi ser ham retrospekt på gamle billeder, han er i Mavericks tanker – og ikke mindst de gange Maverick siger den berømte selvopholdende sætning: ”Talk to me Goose”, er han med.

Maverick er ikke bleg for at levere imponerende og god action packed flyvninger på sit arbejde. Ligegyldigt som testpilot eller som Top Gun instruktør. Er man pilot med det need for speed eller er man ikke. Flyve-kampscenerne er supergodt lavet. Det er hæsblæsende action, som man skal følge med på. Det ser realistisk ud, og man opdager måske få steder med CGI. Filmen har billeder, jeg allerede holder af. Det er fint kameraarbejde som fanger naturen, F 18 fly i kampformationer og skuespil på bedste vis. Det er flot og imponerende.

Skulle man sige noget mindre flatterende om filmen, må det være, at det for nogen er en hyldest til første Top Gun film, og at stemningen og visse scener er alt for inspirerede derfra. Muligvis, men jeg hælder til argumentet, at filmens historie virker som en naturlig og indholdsmæssig fortsættelse af første film. Nogle vil måske synes, hvordan dette machomiljø er et machomiljø, og derefter spørge hvordan det er med girlpoweren i denne film. Min tanke er, at filmen ikke hylder machomiljøet som sådan, men foregår i et miljø overrepræsenteret af mænd. Men vi skal ikke glemme, i filmen er det kvinder, som får skærmtid- både i luften, til vand og til lands.

‘Top Gun: Maverick’ er et kærkomment gensyn med den verden og det univers Top Gun historien ønsker at fortælle noget om. Der er ganske enkelt noget over stemningen og karaktererne i Top Gun, man bliver draget af. Man bliver glade for kendte som ukendte karakterer. Det var balance i noget nyt og gammelt. Det er Top Gun flyvende underholdning. Derfor kvitterer jeg med 5 uendelige store og strålende stjerner ud af 6 mulige. 

Top Gun: Maverick

Instruktør: Joseph Kosinski 

Skuespillere: Tom Cruise, Miles Teller, Val Kilmer, Jennifer Connelly, med mange flere. 

Genre: Drama, action 

Spilletid: 2t  og  11min

Premiere:  26.  maj 2022