» Charlize Theron var indstillet til en Golden Globe Awards med filmen Tully - vi har kigget nærmere på filmen

Tully – Anmeldt af Mille Lau

  • Handling:
  • Tidligere Oscar vinder Charlize Theron spiller den højgravide Marlo, der i forvejen har to børn, og en mand som ikke har så meget andet at lave end sit arbejde og PlayStation spil. Så her sidder hun med nummer tre på vej, og kan ikke rigtig overskue det hele på forhånd. 
  •  
  • Som barselsgave får hun af sin bror og svigerinde en natbarnepige som de lover at betale for, så hun får noget søvn og dermed undgår den fødselsdepression som hun havde efter fødslen af deres andet barn, Jonah. 
  • Jonah er et sensitivt barn, som er meget udfarende, hvilket også giver udfordringer for Marlo. Man ser tydeligt at hendes største pige, Sarah lidt drukner i mængden af nyfødt og opmærksomhedskrævende lillebror. Dette gør faktisk at man får helt ondt af hende for hun har også brug for sin mor.
  •  
  • Marlo tager imod telefonnummeret og gør ikke mere ved dette, før hun bliver kørt ud over kanten en morgen hun er for sent til møde på skolen, her får hun af vide at Jonah ikke længere kan være elev på skolen. Hendes verden vælter, og hun får et sammenbrud da Mia, hendes nyfødte ikke vil stoppe med at græde. 
  •  
  • Denne scene er næsten ikke til at holde ud som publikum, man har lyst til at tage det stakkels lille barn op, og bare give Marlo et kæmpe knus, og fortælle hende at det hele nok skal gå. Men i stedet finder hun telefonnummeret i tasken og ringer til Tully, og aftaler at hun skal komme samme aften og være nat barnepige. 
  •  
  • Marlo synes at Tully minder meget om hende selv, bare yngre og de to får hurtigt et godt venskab, hvor de taler om mange af de ting som Marlo ikke kan kapere i sit familieliv, og det er som om at Tully ved mange af tingene helt instinktivt. 
  •  
  • Anmeldelse:
  • Jeg sad personligt med en fornemmelse under hele filmen at det var for godt til at være sandt, og filmen har et fantastisk twist til slut, som helt klart gør den værd at se. 
  •  
  • Det er vildt imponerende at Charlize tog 25 kilo på til rollen, og hun er bestemt heller ikke til at kende i rollen, som hun spiller rollen til perfektion. Filmen er instrueret af Jason Reitman, og Diablo Cody har skrevet den. Det er deres fjerde film som makkerpar, og den anden med Charlize på rollelisten. Jeg er ret vild med klipningen af denne film, og der er nogle kamerasekvenser som man virkelig lægger mærke til undervejs. 
[TheChamp-FB-Comments]

Tully

Instruktør: Jason Reitman

Medvirkende: Charlize TheronMackenzie Davi, Ron LivingstonAsher Miles Fallica

Genre: Komedie

Spilletid: 1 t. 36 min.

Premiere: 9. september 2018

Hvad synes du om filmen? 

[ratingwidget]

 

Trailer