Who You Gonna Call - En af filmhistoriens mest finurlige gyser-komedier er tilbage

En af filmhistoriens mest finurlige gyser-komedier og mest elskede 80er-film Ghostbusters får endelig den længeventede fortsættelse, den fortjener. Og i dag er den første konceptuelle trailer også landet!

Nyheden kommer fra Variety, der aflører at ingen ringere end Jason Reitman, sønnen af Ivan Reitman, der instruerede de to første film fra 1984 og 1989, skal instruere. 

Jason Reitman, der i sig selv er en habil filmskaber med Oscar-nominerede film som Juno og Up in the Air på cv’et, har også været medforfatter op manuskriptet. Senest stod han bag Tully med Charlize Theron

Ghostbusters-fortsættelsen vil blive en direkte fortsættelse af etteren og toeren – og altså ikke et reboot som vi så det i 2016 med Paul Feigs Ghostbusters med kvinder i rollerne. 

Reitman udtaler således til The Hollywood Reporter: 

”Jeg har altid set mig selv som den første Ghostbusters-fan, da jeg besøgte settet som 6-årig. Jeg ønskede at lave en film for alle de andre fans. Dette er det næste kapitel i den originale franchise. Det er ikke et reboot. Det der skete i 80erne, skete i 80erne, og denne er sat i nutiden.”

Om den originale rollebesætning (undtagen Harold Ramis, der døde i 2014) vil vende tilbage, melder nyheden intet om. Men mon ikke Dan Aykroyd og Bill Murray i det mindste er friske? Og gode gamle Slimer! 

Sony Pictures har planlagt optagelse allerede denne sommer med udsigt til at få premiere sommeren 2020. 

(Kilde: kino.dk)

[TheChamp-FB-Comments]