Ikke kun ti års udelukkelse: 'Han har smadret sin karriere ved det her'

– Will Smith slår Chris Rock under Oscar-showet. (Foto: Neilson Barnard/Getty Images)

Will Smith er ikke længere velkommen ved akademiets fester og arrangementer – i hvert fald ikke de næste i ti år.

Skuespilleren Will Smith udelukkes fra Oscar-shows og arrangementer i det amerikanske filmakademi i de næste ti år.

Det meddeler akademiet ifølge Reuters.

Akademiet bag Oscar-uddelingen indledte i slutningen af marts en formel undersøgelse af Will Smith, efter at skuespilleren live ved årets Oscar-uddeling gik på scenen og stak komikeren Chris Rock en lussing.

Lussingen blev udløst af, at komikeren fortalte en joke om Will Smiths hustru, Jada Pinkett Smith, og det, at hun er kronraget – en frisure, hun har som følge af sygdommen alopecia aresta, som medfører hårtab.

Ti års udelukkelse
Will Smith valgte efter hændelsen selv at trække sig fra Oscar-akademiet med begrundelsen, at han med sine handlinger havde svigtet akademiets tillid.

Dog betyder konklusionen fra den netop afsluttede undersøgelse, at Will Smith fremadrettet ikke må deltage i hverken fester eller arrangementer, som har med prisuddelingen at gøre.

– Jeg accepterer og respekterer akademiets beslutning, har Will Smith efterfølgende udtalt til CNN.
Dog betyder konklusionen fra den netop afsluttede undersøgelse, at Will Smith fremadrettet ikke må deltage i hverken fester eller arrangementer, som har med prisuddelingen at gøre.

– Den beslutning vi i dag har truffet som svar på Will Smiths adfærd er et skridt i retning mod bedre beskyttelse af de optrædende og vores gæster og for at genskabe tilliden til akademiet, skriver Oscar-akademiet i en udtalelse.

Læs hele udtalelsen her:

Kilde TV2.dk