Det er ingen hemmelighed, at jeg havde enorme forventninger til ‘House of the Dragon’. Jeg er stor fan af Game of Thrones-universet, og blev naturligvis begejstret, da bogen bag den nye serie udkom; ‘Ild og Blod’. Desværre fik jeg kun kæmpet mig igennem første halvdel af  bogen, da den er rimelig tung på informationer og navne, og det kan blive lidt uoverskueligt at finde rundt i. Det kan jer der har læst bogen, nok nikke genkendende til. Jeg har senere erfaret, at netop historien ‘House of Dragon’ bygger på, er den sidste del af bogen, som jeg mangler. Det er ærgerligt, at jeg ikke har fået det med, men så har jeg noget til gode. Da det først blev annonceret, at bogen ville blive filmatiseret, troede jeg faktisk, at den ville gå helt tilbage til Aegon the Conqueror, og fortælle historien om, hvordan han erobrede Westeros. Det havde været min foretrukne skildring af en eventuel Targaryen-serie. Jeg har altid siddet med et stort ønske om, at Balerion the Black Dread ville finde sin vej ind på skærmen. Den største og mest frygtindgydende drage i hele universet. Jeg må desværre væbne mig med tålmodighed, eller bide skuffelsen i mig. Man ved jo ikke, om de kunne finde på at lave en selvstændig serie med Aegon the Conqueror i fremtiden. Jeg må krydse fingre. I stedet for Aegons legendariske historie, drejer serien sig som sagt om den indflydelsesrige krig “Dance of the Dragons”, som dog også er utroligt spændende. Vi kender historien fra både fra ‘Game of Thrones’-bøgerne og -serien, og har derfor en viden om, hvordan den ender. Det gør det ikke desto mindre spændende at se det udfolde sig på skærmen og få alle detaljerne med. Desuden klager jeg bestemt heller ikke over, at se mere til de ærefrygtindgydende drager. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg gennem hele ‘Game of Thrones’-serien været #teamtargaryen. 

Jeg synes, at serien er meget vellykket. Det er første sæson til, hvad jeg tror bliver en spektakulær serie, og den får introduceret begivenhederne og karaktererne godt. Nogle vil måske mene, at den er en anelse langsom i sit tempo, og dermed gør den lidt kedelig, men jeg er vedholdende i min mening om, at det ikke er et problem for serien. Man skal tænke på, at de i den første sæson skal introducere os for karaktererne, begivenhederne og intrigerne. Det er ikke nødvendigt for den at have et højt tempo. Jeg synes, det er helt essentielt, at opbygge seerens interesse og empati for karaktererne, som de desuden får gjort på fremragende vis. En af de største grunde til, at jeg synes ‘Game of Thrones’ er så fantastisk en serie, er fordi man får et dybt indblik i forskellige karakterer, og ser deres motivationer og bevæggrunde for deres handlinger. Det bliver svært at opdele dem i “de gode” og “de onde”, da serien viser os, at mennesker er nuancerede, og ikke kan inddeles i så skarpe kategorier. Nok kan man argumentere for, at der bestemt er nogle ondsindede karakterer i ‘Game of Thrones’, men vi får fortalt deres historie, og hvad der ligger bag deres væremåde og handlinger. Det har ‘House of the Dragon’ taget med sig, og giver os nogle nye spændende karakterer. 

Hvis jeg skal komme med en kritik af persongalleriet, vil jeg sige, at nogle af karaktererne er lidt overfladiske. Vi bliver bestemt introduceret for nogle spændende karakterer, der gennemgår en solid karakterudvikling (det er essentielt for enhver god historie), men desværre er der også få, der ikke har så meget at byde på. Hvis man har fulgt med i serien, er jeg sikker på, at man ved, hvem jeg hentyder til. Der er især én hvis kingsguard, som irriterer mig grænseløst.  Han gennemgår ingen betydelig udvikling, og forandrer sig ikke på trods af det store skift i tid i serien. Han er med andre ord en ret flad person. Han bærer nag for noget, der skete i fortiden, hvilket i sig selv ikke er så unormalt. Det spiller også en rolle for hvem han allierer sig med i serien. Jeg synes dog godt, at man kunne have givet ham noget mere personlighed, eller måske give ham flere grunde til hans modvilje overfor en anden hvis person. Det er måske også netop meningen, at han skal være barnlig, og være seriens “kedelige” karakter, som man ikke deler varme følelser for.