House of the Dragon
Sæson 1
Anmeldt af Ida Marie Skou
…jeg vil være evigt imponeret over drage-scenerne…
“Ild og blod”. Sådan lyder det efterhånden velkendte motto hos Targaryen-slægten. Serien ‘House of the Dragon’ dykker ned i en intern konflikt i slægtens storhedstid, der sætter sit præg på Westeros historie. 172 år før Daenerys Stormborn bliver født og ‘Game of Thrones’ bliver skudt i gang, er Targaryen-dynastiets magt på sit højeste. Med et arsenal af drager er der ingen, der tør at sætte sig imod Targaryen og deres allierede. I stedet strides de internt, og uenigheder om arvefølgen bliver starten på krigen “Dance of the Dragons”. Vi kender historien fra ‘Game of Thrones’, og hvis man er nørd som mig, eller blot har fulgt med i timen, ved man, hvad udfaldet af denne krig bliver. ‘House of the Dragon’ er en hæsblæsende prequel, der tager os med tilbage til Westeros, og præsenterer os for nye, men ikke mindst lige så dramatiske intriger og udspekulerede komplotter, som universet er kendt for at levere. Dertil også en masse ild og blod, ikke at forglemme.
Sæsonen af serien er delt op i to dele. I de første fem episoder følger vi hovedpersonernes ungdom, Alicent Hightower og Rhaenyra Targaryen, og ser hvordan de første frø til den kommende arvefølge-krig bliver sået. Hele konflikten består i, at kong Viserys Targaryen udnævner sin datter Rhaenyra som arving til tronen og kongedømmet, da hans sidste håb om at få en søn bliver ødelagt ved dronningens død under fødslen. Man skal huske på, at serien foregår 172 år før ‘Game of Thrones’, og at det endnu er uhørt med en kvinde på tronen. (Som det desuden stadig er de 172 år efter). På trods af sit nylige tab af sin kone forventes det, at han tager en ny forholdsvist kort tid efter, og fortsætter med at udvide slægten. Bagtanken er naturligvis, at den nye dronning forhåbentlig kan producere en mandlig arving, men Viserys har tiltro til sin datter, Rhaenyra. Med sin nye dronning sker miraklet dog, at han får en søn. Selvom Rhaenyra er den udnævnte arving, er Westeros splittet. Halvdelen af befolkningen står bag kronprinsessen, hvor den anden halvdel stadig ønsker en mand, som deres næste konge. I anden del af sæsonen sker der et større spring i tid, og Rhaenyra og Alicent er blevet voksne. Det er for alvor her, at spændingerne tager til, og kampen om tronen begynder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg havde enorme forventninger til ‘House of the Dragon’. Jeg er stor fan af Game of Thrones-universet, og blev naturligvis begejstret, da bogen bag den nye serie udkom; ‘Ild og Blod’. Desværre fik jeg kun kæmpet mig igennem første halvdel af bogen, da den er rimelig tung på informationer og navne, og det kan blive lidt uoverskueligt at finde rundt i. Det kan jer der har læst bogen, nok nikke genkendende til. Jeg har senere erfaret, at netop historien ‘House of Dragon’ bygger på, er den sidste del af bogen, som jeg mangler. Det er ærgerligt, at jeg ikke har fået det med, men så har jeg noget til gode. Da det først blev annonceret, at bogen ville blive filmatiseret, troede jeg faktisk, at den ville gå helt tilbage til Aegon the Conqueror, og fortælle historien om, hvordan han erobrede Westeros. Det havde været min foretrukne skildring af en eventuel Targaryen-serie. Jeg har altid siddet med et stort ønske om, at Balerion the Black Dread ville finde sin vej ind på skærmen. Den største og mest frygtindgydende drage i hele universet. Jeg må desværre væbne mig med tålmodighed, eller bide skuffelsen i mig. Man ved jo ikke, om de kunne finde på at lave en selvstændig serie med Aegon the Conqueror i fremtiden. Jeg må krydse fingre. I stedet for Aegons legendariske historie, drejer serien sig som sagt om den indflydelsesrige krig “Dance of the Dragons”, som dog også er utroligt spændende. Vi kender historien fra både fra ‘Game of Thrones’-bøgerne og -serien, og har derfor en viden om, hvordan den ender. Det gør det ikke desto mindre spændende at se det udfolde sig på skærmen og få alle detaljerne med. Desuden klager jeg bestemt heller ikke over, at se mere til de ærefrygtindgydende drager. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg gennem hele ‘Game of Thrones’-serien været #teamtargaryen.
Jeg synes, at serien er meget vellykket. Det er første sæson til, hvad jeg tror bliver en spektakulær serie, og den får introduceret begivenhederne og karaktererne godt. Nogle vil måske mene, at den er en anelse langsom i sit tempo, og dermed gør den lidt kedelig, men jeg er vedholdende i min mening om, at det ikke er et problem for serien. Man skal tænke på, at de i den første sæson skal introducere os for karaktererne, begivenhederne og intrigerne. Det er ikke nødvendigt for den at have et højt tempo. Jeg synes, det er helt essentielt, at opbygge seerens interesse og empati for karaktererne, som de desuden får gjort på fremragende vis. En af de største grunde til, at jeg synes ‘Game of Thrones’ er så fantastisk en serie, er fordi man får et dybt indblik i forskellige karakterer, og ser deres motivationer og bevæggrunde for deres handlinger. Det bliver svært at opdele dem i “de gode” og “de onde”, da serien viser os, at mennesker er nuancerede, og ikke kan inddeles i så skarpe kategorier. Nok kan man argumentere for, at der bestemt er nogle ondsindede karakterer i ‘Game of Thrones’, men vi får fortalt deres historie, og hvad der ligger bag deres væremåde og handlinger. Det har ‘House of the Dragon’ taget med sig, og giver os nogle nye spændende karakterer.
Hvis jeg skal komme med en kritik af persongalleriet, vil jeg sige, at nogle af karaktererne er lidt overfladiske. Vi bliver bestemt introduceret for nogle spændende karakterer, der gennemgår en solid karakterudvikling (det er essentielt for enhver god historie), men desværre er der også få, der ikke har så meget at byde på. Hvis man har fulgt med i serien, er jeg sikker på, at man ved, hvem jeg hentyder til. Der er især én hvis kingsguard, som irriterer mig grænseløst. Han gennemgår ingen betydelig udvikling, og forandrer sig ikke på trods af det store skift i tid i serien. Han er med andre ord en ret flad person. Han bærer nag for noget, der skete i fortiden, hvilket i sig selv ikke er så unormalt. Det spiller også en rolle for hvem han allierer sig med i serien. Jeg synes dog godt, at man kunne have givet ham noget mere personlighed, eller måske give ham flere grunde til hans modvilje overfor en anden hvis person. Det er måske også netop meningen, at han skal være barnlig, og være seriens “kedelige” karakter, som man ikke deler varme følelser for.
Noget andet jeg kan lægge fingeren på, er udførelsen af skiftet i tid. Jeg synes, man har formået at finde vellignende skuespillere til Alicent og Rhaenyra, men der er andre, hvor der går lidt knas i den. Nogle karakterer ældes f.eks. ikke synderligt med årene, hvor andre er på kanten til at falde fra hinanden af alderdom. Det ville have været realistisk nok, hvis der havde været en stor aldersforskel, men det er bare ikke tilfældet her. Derudover synes jeg, at det er lidt kikset, at Alicent og Viserys sønner, Aegon og Aemond, ændres så meget i deres udseende, da det formindsker troværdigheden. Jeg synes sagtens, at man kunne have brugt de samme skuespillere, som spiller deres unge selv, til deres voksne udgaver. Det er i hvert fald unødvendigt for Aegon, der ser langt yngre ud end Aemond i anden halvdel af sæsonen, selvom han skal forestille at være den ældste. Jeg kan måske godt se, at man har brug for en ældre skuespiller til at portrættere Aemond, men den samme kunne sagtens være brugt til Aegon. Desuden ligner de overhovedet ikke deres yngre versioner.
Udover en mindre troværdig og holdbar udskiftning af skuespillere, synes jeg at det er en serie med et solidt plot, utroligt flotte, tryllebindende effekter og spændende karakterer. Jeg kan forestille mig, at man har fokuseret på at gøre hovedpersonernes transitionen fra barn til voksen mest glidende, da det er dem, der er fundamentet for serien. Man har som regel ikke det største budget til en ny serie, og jeg kan forestille mig besparelserne er lavet ved birollerne, hvor man dertil også har prioriteret, hvem der skal i den omfangsrige makeup-stol, og hvem der kan nøjes med en mindre behandling. Det er ret tydeligt.
CGI-effekterne skuffer ikke, og jeg vil være evigt imponeret over drage-scenerne. Kulisserne og kostumerne sidder lige i skabet, og skuffer ej heller på trods af de høje standarder fra ‘Game of Thrones’. Finale-afsnittet er kronen på værket, og giver os for alvor den brutalitet og ulmende spænding, som ‘Game of Thrones’ er kendt for at levere. Jeg tildeler serien 5 ud 6 stjerner.
Trailer:
House of the Dragon, sæson 1
Karakter: 5 ud af 6 stjerner
Skabere: Ryan J. Condal, George R.R. Martin
Skuespillere: Milly Alcock, Bethany Antonia, Phoebe Campbell, Emily Carey, Harry Collett, Olivia Cooke bland andre
Genre: Adventure, Action, Drama
Længde: 10 episoder
Premiere: 21. august 2022