Menu Luk

Bodilprisen 2023: Her er de nominerede

Lørdag den 25. marts 2023 hylder Danske Filmkritikere traditionen tro årets største filmpræstationer ved Bodilprisen. Nu løftes sløret for, hvilke nominerede der skal dyste om de prestigefyldte priser. Kampen om statuetterne er uhyre tæt i et år, hvor nomineringerne fordeler sig over hele 11 forskellige film i skuespillerkategorierne.

Årets topscorere med fire nomineringer hver, herunder for Bedste film, er Hlynur Pálmasons Vanskabte land og Frelle Petersens Resten af livet, mens Ali Abbasis Holy Spider, Christian Tafdrups Speak No Evil og Niels Arden Oplevs Rose følger efter med tre – og Anders W. Berthelsen er nomineret to gange.

Bodilprisen, Danmarks ældste filmpris, bliver endnu engang uddelt med et brag af et gallashow på Folketeatret i København lørdag den 25. marts 2023.

Her byder Danske Filmkritikere velkommen til en festlig aften, hvor filmårets største præstationer skal hyldes og hædres. Og de nominerede kan hermed offentliggøres.

Uhyre tæt kapløb om de 13 bodilstatuetter
Feltet blandt de nominerede ved Bodilprisen 2023 er sjældent set i et tættere kapløb med hele 11 film repræsenteret i skuespillerkategorierne.

Årets topscorere er Vanskabte Land og Resten af Livet, der løber med fire nomineringer hver. Vanskabte land (instr. Hlynur Pálmason) er nomineret i kategorierne Bedste danske film (fiktion), Bedste mandlige hovedrolle (Elliott Crosset Hove), Bedste kvindelige birolle (Ída Mekkín Hlynsdóttir) og Bedste mandlige birolle (Ingvar Sigurdsson). Resten af livet (instr. Frelle Petersen) er nomineret for Bedste danske film (fiktion), Bedste kvindelige hovedrolle (Jette Søndergaard), Bedste mandlige hovedrolle (Ole Sørensen) og Bedste kvindelige birolle (Mette Munk Plum).

Læs også:  Her er vinderne af Bodilprisen 2022

Holy Spider (instr. Ali Abbasi) følger trop og er foruden at være nomineret for Bedste Film nomineret i kategorierne Bedste kvindelige hovedrolle (Zar Amir Ebrahim) og Bedste mandlige hovedrolle (Mehdi Bajestani), mens Speak No Evil (instr. Christian Tafdrup) ud over Bedste Film også er nomineret for Bedste kvindelige birolle (Karina Smulders) og Bedste mandlige birolle (Fedja van Huêt). Rose (instr. Niels Arden Oplev) har ligeledes tre nomineringer for Bedste kvindelige hovedrolle (Sofie Gråbøl), Bedste kvindelige birolle (Lene Maria Christensen) og Bedste mandlige birolle (Anders W. Berthelsen).

Bedste danske film (fiktion)

  • Du som er i himlen
  • Holy Spider
  • Resten af livet
  • Speak No Evil
  • Vanskabte land

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Du som er i himlen
  • Jette Søndergaard, Resten af livet
  • Ragnhild Kaasgaard, Miss Viborg
  • Sofie Gråbøl, Rose
  • Zar Amir Ebrahimi, Holy Spider

Bedste mandlige hovedrolle

  • Anders W. Berthelsen, Bamse
  • Elliott Crosset Hove, Vanskabte land
  • Mehdi Bajestani, Holy Spider
  • Morten Hee Andersen, Krysantemum
  • Ole Sørensen, Resten af livet

Bedste mandlige birolle

  • Anders W. Berthelsen, Rose
  • Fedja van Huêt, Speak No Evil
  • Henrik Birch, Krysantemum
  • Ingvar Sigurdsson, Vanskabte land
  • Jesper Zuschlag, Elsker dig for tiden

Bedste danske dokumentar

  • A House Made of Splinters
  • Mr. Graversen
  • Se mig som jeg er
  • The Lost Leonardo
  • Tsumu

Bedste amerikanske film

  • C’Mon C’Mon
  • Everything Everywhere All at Once
  • Licorice Pizza
  • Pig
  • Red Rocket

Bedste ikke-amerikanske film

  • Belfast
  • Decision to Leave
  • Drive My Car
  • Triangle of Sadness
  • Verdens værste menneske

Om Bodilprisen
Danske Filmkritikeres Bodilprisen – en af Europas ældste filmpriser – uddeles en gang om året ved en stor gallafest. Bodilfestens indhold kan variere, men har de sidste mange år budt på underholdning, fejring af de nominerede film og stjerner, den berømte Bodilkage og ikke mindst overrækkelse af Bodilpriserne.

Der uddeles sædvanligvis priser til bedste danske film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste manuskript, bedste fotograf samt bedste dokumentarfilm, bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.

 

Kilde: bodilprisen.dk